(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

mBnmBaBfaEmmnmmmHBmeM^mmmmmBT'BKmmmum 



ÅRGANG 

! • FEBRUAR 1968 



D 20686 E 



/ 



Mf mit ]% (ÅXi/Vh&^Z£y >5^ JL ti Oå mm i% JKi 





*U- 






1 







I. - m 



Bftas;. 










__ 




rv 






^8 



** *i^Ét 



■*^~~ 



MT 



>M>.- 



\ 








Det inspirerende budskab 

AF JOSEPH FIELDING SMITH 
af det første præsidentskab 

Vi nærmer os afslutningen! Det er nu høstens tid. Det er den tid, 
der er talt om som "verdens ende," og jeg er glad for det! Jeg ønsker at se 
verden nå afslutningen! Bliv nu ikke forskrækket, når jeg siger dette. Jeg 
beder om det hver dag. De fleste mennesker har en forkert idé om, hvad der 
menes med verdens ende. De tænker på noget helt andet. De tænker på 
jordens ende. Jeg ved ikke, hvorfor vi også skulle være bekymret over det. 

Nu standsede jeg op, da jeg sagde dette, thi hvis jeg er ond, vil jeg ikke 
være glad, men hvis jeg holder Herrens befalinger, vil jeg være glad, selv 
når jordens ende kommer, fordi vi vil få en ny og bedre jord. Og det er ikke 
meget langt borte. Herren vil give os en ny himmel og en ny jord, en renset 
jord, en genoprettet jord-den vi synger om og prædiker om, som anført i den 
tiende Trosartikel: ". . . jorden vil blive fornyet og få sin paradisiske herlig- 
hed," renset for ondskab. I tusind år vil vi have denne slags jord, og der vil 
ikke være nogen krig, ingen uro, misundelse eller løgn. Der vil ikke være 
nogen ondskab. Menneskene vil til den tid lære at elske Herren og holde 
Hans befalinger, og hvis de ikke gør det, vil de ikke være her. Det er 
verdens ende. 



INDHOLD 

Til jer, som er kaldet til at arbejde 
i Kirken. Af Præsident David O. 

McKay 35 

Råd fra Kirkens præsidenter. Af 

Neil J. Flinders 37 

Profeterne. Af Alma Sonne . . 41 
Præstedømme . . . Forpligtelsen til 
at handle. Fra det Præsiderende 

Biskopråd 42 

Tilgivdigselv. AfLowellL. Bennion 44 

Ungdomssiderne 

Hvad er mod? Af Jessie Arrow- 

smith 47 

Josua. Af John H. Vandenberg . . 48 

Hjælpeforeningen 

„Et fyrtårn og en ledestjerne" Af 

Vesta P. Crawford 52 



Søndagsskole 

Inspiration. Af Lowell L. Bennion 53 
Rejser mellem Nephi og Zara- 
hemla. Af Marion D. Hanks . . 54 
Genealogi 

Det evige mål 57 

Fra Missionens Præsidentskab. 

Af Don L. Christensen .... 59 

Kirken går fremad 61 

Børnenes sider 

Æsops Fabler 10 

Dukkeklædeskab. Af Peggy 

Geiszel 11 

Hvad er det Pussi ser? 

Første skoledag 12 

A, B eller C? 13 

Vidste du det? 13 

Det er som TRYLLERI! .... 14 



Angående vort forsidebillede: 

Hvilke emner har Profeterne i denne forvaltning lagt mest vægt på i 
deres taler til Kirkens medlemmer? 

For at finde svaret på dette spørgsmål har Neil J. Flinders omhyggeligt 
læst alle de taler, som vore ni præsidenter, der er afbildet på forsiden, har 
holdtved generalkonferencer. Ud fra det han derved fandt, skrev han artiklen 
"Råd fra Kirkens præsidenter." Vi mener den vil have stor betydning for 
enhver sidste dages hellig. 

Portrætterne på forsiden er reproduktioner efter malerier, som hænger i 
Los Angeles Templet. Kunstnerne er: Edward T. Grigware (Joseph Smith og 
Brigham Young); Harris Weberg (John Taylor, Wilford Woodruff og Lorenzo 
Snow); Alvin Gittins (Joseph F. Smith, Heber J. Grant, George Albert Smith 
og David O. McKay). 




DEK 

STJERNE 



Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

Nr. 2 -Februar 1968- 117 Årg. 



Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 



Don L. Christensen, 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 



Nyheder: 

Mary Kaiser, redaktør 



Koordinator: Evy J. Simonsen 



Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 13.- pr. halvår, 
kr. 25.- for et helt år, i udlandet 
$ 3.- pr. halvår, $ 5.- for et 
helt år. I løssalg kr. 2.50 pr. 
nummer. Betaling ved check 
udstedt til Den danske Stjer- 
ne, Priorvej 12, København K, 
eller gennem postgiro 333.38 
til Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. (De nævnte pri- 
ser er inklud. moms.) 



Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 



Layout og illustrationer: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 






Til jer, 
som er kaldet til at arbejde i Kirken 



AF PRÆSIDENT DAVID O. McKAY 



I kan måske arbejde uge efter uge, og måned 
efter måned, og synes at resultaterne af jeres an- 
strengelser virkelig er meget magert, men hvert ord, 
hver handling, som er et godt eksempel og gør et 
mærkbart indtryk på de unge, vil leve gennem evig- 
heden. I arbejder ikke forgæves. I er optaget af det 
ædleste arbejde, som menneskene kan interessere 
sig for eller være optaget af. 

Jeg siger med taknemmelighed, at villigheden til at 
arbejde er tydelig over hele Kirken, ikke alene blandt 
dem, som har stillinger, men også blandt nogle af de 
mænd og kvinder, som vi sommetider mener er lige- 
gyldige, men som, hvis vi blot giver dem en mulighed 
for at gøre noget arbejde, beredvilligt vil svare, som 
Samuel gjorde det: "Tal, Herre ... din tjener hører." 
(1. Sam. 3: 9, 10.) 

Gud velsigne jer alle, mine kære medarbejdere. 
Må jeres indflydelse strække sig ud til vore drenge og 
piger, som synes at være ligegyldige. Giv dem noget 
at gøre, så vil de slutte sig til jer. Må resultaterne af 
jeres anstrengelse blive som ekkoet, der ruller fra 
sjæl til sjæl og bestandig går fremad. 

Den, som føler ansvaret ved at repræsentere Gud- 
dommen, er i sandhed velsignet. Han burde føle det 
så meget, at han vil være sig sine handlinger og ord 
bevidst under alle forhold. Ingen mand, som holder 

Præstedømmet, kan være uærbødig i sit hjem og dog 
være sand mod den tillid der er vist ham. Ingen mand, 
som holder Præstedømmet, bør behandle sin hustru 
respektløst. Ingen mand, som holder Præstedømmet, 
bør ustraffet kunne undlade at velsigne maden og 
knæle sammen med sine børn for at bede om Guds 
vejledning. Et hjem bliver forandret, når en mand har 
Præstedømmet og holder det i ære. 

At holde Guds Præstedømme gennem guddom- 
melig myndighed er en af de største gaver, som en 
mand kan få, og værdighed er det allervigtigste. Hold 
Præstedømmet i ære ved et rent legeme, et rent sind 
og villighed til at tjene jeres medmennesker. Lev et 
ærligt, oprigtigt liv. Vær ærlig over for jer selv, ærlig 




over for jeres brødre, ærlig over for jeres familie, 
ærlig over for dem, som I gør forretninger med. Vær 
altid ærlige, for man ser på jer, og grundlaget for al 
karakter hviler på princippet ærlighed og oprigtighed. 
Enhver mand, som holder Præstedømmet, bygger på 
den grundvold. 

I viser ved jeres tilstedeværelse i templerne jeres 
tro — nej, bedre end tro — jeres viden om, at de, 
som er døde uden at have hørt Jesu Kristi Evangelium, 
kan få lejlighed til at høre og adlyde Hans principper 
og modtage velsignelserne. 

Nikodemus, en af jødernes rådsherrer, som 
vidste, at Jesus var "en lærer, som er kommen fra 



35 



Gud," kom om natten for at spørge Ham, hvad et 
menneske skal gøre. Jesus Kristus svarede: "Ingen 
kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født 
afvand og ånd." (Johs. 3 : 5.) 

Jeg spørger jer, brødre og søstre, og jeg spørger 
verden: Hvorledes kan disse millioner, som er døde 
uden kendskab til Jesus Kristus, komme ind i Guds 
rige, hvis et menneske må fødes af vand og ånd for 
at kunne gøre det? 

Nogle vil sige, at de vil blive frelst, fordi de ikke 
havde nogen mulighed for at blive døbt. Hvis de kan 
blive frelst uden denne ordinanse, så skulle du og jeg 
også blive frelst uden den. Men hvis det er nødven- 
digt for dig og for mig at adlyde dette princip, så er 
det nødvendigt for enhver. Det er Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Helliges indstilling, og den er i har- 
moni med vor Frelsers ord. Kun i de sidste dages 
templer kan disse frelsende ordinanser udføres for 
vore kære, som ikke længere lever her på jorden. 



Ånden bliver aldrig gammel. Man kan altid føle 
ungdommens begejstring. Legemet kan måske ikke 
følge med, men ånden, højnelsen, glæden, den sande 
inspiration i livet, kan man altid have. 

At eksistere er at udstråle noget. Ethvert men- 
neske øver indflydelse på en eller anden, lige fra 
fødselen til han forlader det jordiske stade. Vi får at 
vide, at ingen strøm flyder mod havet fra sit udspring, 
lige meget hvor ensomt dens løb er, uden at noget 
jord bliver velsignet. Ingen stjerne står op eller går 
ned uden at have inflydelse et eller andet sted. Intet 
liv kan være stærkt i sit formål eller have et højt mål, 
med mindre alt liv også bliver stærkere og bedre 
derved. 

Gud velsigne jer, så I kan være klar over dette og 
leve således, at I altid kan være lykkelige og unge i 
sindet. 



Hav tak for 
Profelen, 
du sendte 



Uddrag af en tale af 
Richard O. Cowan 




Jeg har tænkt på sangen "Hav tak for Profeten, du sendte", fordi den 
for mig på den smukkeste måde giver udtryk for nogle af de vigtigste ting, 
som vi alle kan sige tak for. 

Det første vers i denne storslåede sang er i sandhed en taksigelsens bøn. 
"Hav tak for Profeten, du sendte, o Herre, på denne vor dag." Jeg husker, 
jeg arbejdede i missionsmarken de første par år af Præsident McKay's ad- 
ministration. Det var dengang han rejste temmelig meget omkring, ja, for 
mange af missionsmarkerne i verden var han den første af Kirkens præsi- 
denter, der besøgte dem. Jeg kan huske, da min kammerat og jeg læste artik- 
lerne i "Church News" om Præsident McKay's besøg hos medlemmerne 
omkring i verden, hvor bevægede vi var, når vi læste, hvorledes de hellige 
bød ham velkommen med tårer i øjnene — taknemmelighedens tårer, 
medens de sang denne storslåede sang, "Hav tak for Profeten, du sendte." 
Og vi kunne på en eller anden måde påskønne disse menneskers følelser, 
fordi vi også arbejdede i en fjern missionsmark og vidste hvor taknemme- 
lige vore medlemmer ville have været, hvis de havde været i nærheden af 
Herrens levende profet. 

Vi har en levende profet til at vejlede os i disse sidste dage. Det ser 
derfor ud til, at det virkelige ansvar vi har, er at være villige til at lytte 
til ham. Fordi vi bekender os til de sidste dages åbenbaring og tro på fort- 
sat profeti, bør vi, af alle folk på jorden, følge profeterne. Vi bør være 
villige til at studere hvad de siger, og fremfor alt udføre det i praksis i vort 
liv. 






36 





^<£N 



i£i>fqk^ 






?%f t$j2wLd,o,rntf&i£ 



Råd fra Kirkens præsidenier 

AF NEIL J. FUNDERS 

I løbet af de sidste 137 år er menneskeheden blevet og foretage sådanne handlinger som Kirkens officielle 
velsignet med ni levende profeter, mænd der er kaldet af repræsentanter finder nødvendige og gavnlige." 
Gud, og som, hver efter tur, har holdt de nøgler og den Disse årlige konferencer i Kirken er af særlig betydning, 
magt der hører til administreringen af Guds rige på denne Foruden at de bliver afholdt på årsdagen for organiserin- 
jord. Som følge af det kald og den myndighed som disse gen af Kirken, har de også udviklet et mønster, hvori Kir- 
mænd har, har de virket som kanaler hvorigennem vor kens Præsident, Profet, Seer og Åbenbarer fremsætter 
Himmelske Fader har tilbudt sine børn råd og vejledning. et vigtigt budskab for folket. Det er ikke usædvanligt, at 

Denne artikel indeholder en samlet oversigt over de denne tale fastsætter det emne, som mange af de øvrige 

hovedemner, som Kirkens præsidenter har lagt særlig talere der deltager, omhandler. 

vægt på i de taler de har holdt ved de årlige general- Med en sådan historisk baggrund og skik til at ret- 
konferencer. Fortfatteren erkender, at der er begræns- færdiggøre det, er det let af slutte sig til, at disse bud- 
ninger ved en sådan form for historisk undersøgelse, men skaber indeholder vigtige og varige værdier. Det er for- 
føler at den inspiration og den indsigt man kan få ved fatterens mening, at de samlede oplysninger fra disse 
hjælp af disse oplysninger retfærdiggør deres fremkomst. årlige taler klart viser den visdom og omsorg vor Him- 

Journal History of the Church, skrevet af Profeten Jo- melske Fader har, når Han hjælper sine børn til at opdage 

seph Smith, indeholder under datoen den 6. april 1833 de vigtige ting i livet. Emnerne for disse taler genspejler 

følgende: e t formålstjenligt mønster — et mønster som understreger 

"Dette var det første forsøg Kirken har gjort på at fejre de ting, som betyder mest, når det drejer sig om men- 

sin fødselsdag, og de der ikke bekender sig til vor tro, neskenes velfærd i dette liv så vel som i det kommende liv. 

talte om det som noget mærkeligt." Resultaterne af det studium, som denne artikel er 

Denne konference hvor "omkring firs funktionærer til- baseret på, afslørede 55 forskellige emner for præsiden- 

ligemed nogle andre medlemmer af Kirken mødtes for at ternes taler ved de årlige konferencer fra 1833 til 1962. 

få instruktioner og tjene Gud," var øjensynligt oprindelsen Nogle af disse emner viste sig gentagne gange i årenes 

til den tradition at holde en årlig konference i Jesu Kristi løb. Det emne, der forekom oftest, blev behandlet48 gange. 

Kirke af Sidste Dages Hellige i april måned. Andre emner rangerer i antal fra 47 gange til kun en enkelt 

Profeten prædikede over "evighedens højtideligheder" behandling. De første 13 kategorier, der viser emnet og 
den dag, og indbefattede i sine bemærkninger mange af de det antal gange det blev behandlet, er følgende: 
emner, som alle profeterne siden den tid har lagt stærk Bemærk: Andre kategorier, som f.eks. missionærarbejde, 
vægt på. Ja, i virkeligheden har de emner, som Profeten tiende, Visdomsordet. enighed, og mange andre 
Joseph Smith omhandlede, været emner for Kirken i 1 37 år. emner forekom i præsidenternes taler, men om- 
Formålet med denne årlige konference er yderligere fattes ikke af denne artikel, fordi de blev be- 
defineret og klart udtrykt i Præsident David O. McKay's handlet sjældnere, 
ord: Rækkefølge Emne Antal gange 

"Hvert år den 6. april mødes Kirkens Generalautoriteter, 1 Guds riges vækst, udvikling og fremgang 48 

funktionærer og medlemmer til Generalkonference for at 2 Taknemmelighed 47 

høre rapporter om Kirkens fremgang, opretholde funktio- 3 Personlig forberedelse 33 

nærer, drøfte sager der vedrører det gengivne Evangelium, Flid 

37 



Selv-forbedring 

Uafhængighed 

Karakter-udvikling 

4. Tjenestegerning 32 

Offer 

Flid 

Pligt 

Hengivenhed 

Ansvar 

5 Lydighed 28 

Overholdelse af budene 
Retskaffenhed 
Understøtte Kirkens ledere 
Ansvar 

6 Bøn — åndelighed 25 

7 Gud, ikke mennesket, hersker over denne jord 

og Kirken 25 

8 Kirkens organisation, politik og forretnings- 
orden (instruktion og vejledning) 23 

9 Økonomiske forhold 21 

Den forenede Orden 
Velfærdsprog rammerne 
Gæld 

10 Forældre - Børn 19 

Indbyrdes forhold 
Familien 
Hjemmet 
Ansvar og pligter 

11 Broderlig kærlighed 19 

Venlighed 

Tilgivelse 

Høflighed 

12 Menneskets natur 18 

Menneskenes indbyrdes forhold 
Den enkeltes hellighed 
Evig tilværelse 
Handlefrihed 

1 3 Frelse 1 8 

Gradvis fremgang 
Forudsætter tro og gerninger 
Tillid til Gud 

Det emne, der kom først i rækken, er begrebetom Guds 
riges voksende og dynamiske natur. 

Fra en beskeden begyndelse er Kirken rullet fremad 
for at opfylde sin mission, nemlig at berede denne jord og 
dens indbyggere til at Frelseren kan herske over den som 
et rige. Præsident George Albert Smith noterede sig Guds 
sidste dages værks lille begyndelse med følgende ord: 

"Der var kun nogle få mennesker i værelset, da Kirken 
blev organiseret, og de var ikke særlig populære." 

Denne temmelig ydmyge begyndelse blev bakket op af 
en kraft, der var bestemt til at overvinde alle hindringer. 
Præsident Joseph F. Smith understregede de tavse, surdej- 
lignende egenskaber ved Guds værk, da han sagde: 

"Herrens hånd er måske ikke synlig for alle. Der er 
sikkert mange, som ikke kan opdage hvordan Guds vilje 
arbejder med fremgangen og udviklingen af dette store 
sidste-dages værk, men der findes nogle, som hver time 



og hvert øjeblik af Kirkens tilværelse, lige fra begyndelsen 
og til nu, ser Hans styrende, almægtige hånd, Han som 
sendte sin Enbårne Søn til verden 

Den 6. april 1852 talte præsident Brigham Young om 
Herrens værks magt og skæbne med følgende ord: 

"Vi er samlet i denne bekvemme, rummelige bygning i 
fred, og er vi ikke fristet til at udbryde: Hvem kunne have 
fattet, hvem kunne have forstået Herrens veje, som er 
højere end menneskenes veje, ligesom himlen er højere 
end jorden? Vi kan nu roligt tænke på erfaringen i vort 
tidligere liv, og de hvis sind er åbne til at modtage lys og 
sandhed, og som kan skue Herrens tilkendegivelser, kan 
straks se, at Han har gjort det, som vi ikke kunne have 
udført ved vor egen kraft, og at der lige bag ved det, der for 
alle mennesker ser ud som et truende Forsyn, ofte skjuler 
sig de største velsignelser som menneskene kan ønske 



MT ^tlimi SS .^CZjJÉlTW 




HT "J| 
W 1 


Si 


flP ■ 1 


ffåkijfSB 


■ y ^M • pfffgg 


M 


§■■ ni 


Wnå 




JOSEPH SMITH JR. 



BRIGHAM YOUNG 



sig. Det lærer os at have tillid til Herren, at have tiltro til 
vor Gud. Det lærer os absolut, at vi aldrig behøver påtage 
os at lede Zions skib, eller ved vor egen klogskab befale 
over Guds rige på jorden. Det lærer os ganske afgjort 
og eftertrykkeligt, at den Almægtige Herre kan udføre sit 
eget værk, og ingen menneskelig magt kan overgå kraften 
fra Hans vidunderligt virkende hånd. Mennesker kan 
foregive at kommandere med Herren; de kommer til kort, 
men Hans værk bevæger sig stadigt fremad . . . Når Herren 
arbejder, kan intet menneske hindre det, medens de, som 
er villige til at lytte til Hans ord, arbejder med Ham; og 
når Han siger: 'Vær stille*, underkaster de sig Ham . . . 
når Han vejleder, er de villige til at udføre Hans befalinger, 
Han udgyder velsignelser over deres arbejde, Hans værk 
går fremad under deres hænder, Hans rige går fremad 
med stadig og urokkelig fremgang, de ærlige i hjertet bliver 
velsignet, og det hele er i en tilstand af vedvarende og 
hurtig vækst. Lad så verden og de, der er fjender af Kristus 
og Hans rige og som er her på jorden og i helvede, gøre 
deres allerværste, det er lige meget, Herrens værk går 



38 



stadig fremad og har held med sig under Hans hænder." 

Hvilket stort symbol tilbyder Herren ikke mennesket, 
når Han tilbyder mulighed for at være medlem af en organi- 
sation, der er karakteriseret ved sådanne dimensioner — 
et så vidunderligt værk! 

Dette første emne er en opfordring til mennesket til at 
blive en del af, eller minder ham om, at han er en del af en 
sag der er stor nok til at være på lige fod med alt hvad 
hans fantasi kan forlange. 

Det andet emne er taknemmelighed. Hvis der er etenkelt 
element der er nødvendigt for åndelig udvikling og timelig 
lykke, er det en indre følelse af taknemmelighed. Uden 
denne evne til at skønne på tingene omkring sig, kan men- 
nesket ikke engang nyde fysiske fornøjelser. Påskønnelse 
eller taknemmelighed er en bestanddel af al tilfredsstillelse. 
Det er også en forudsætning for ydmyghed. Porten til 



Præsident Brigham Young belyser denne pligt til at 
forberede sig med følgende ord: 

"Det er en pligt for en Guds hellig at opnå al den 
indflydelse han kan på denne jord, og bruge alle dele af 
denne indflydelse til at gøre godt. Hvis dette ikke er hans 
pligt, så forstår jeg ikke hvad menneskets pligt er." 

Profeternes bøn er, at mennesket skal forberede sig, 
så han er i stand til at yde tjenestegerning. Og princippet 
tjenestegerning, den virkelige anvendelse af forberedelse, 
er det emne, der understreges som det fjerde hyppigste 
af profeterne i deres konferencetaler. 

Præsident Lorenzo Snow forklarede det ædle ved 
tjenestegerning, da han sagde: 

"Vi bør foran os have et stærkt ønske om at gøre godt 
mod andre. Lad os ikke tage os så meget af os selv. Det 
gode vil komme til os, hvis vi i en vis udstrækning holder 





JOHN TAYLOR 



WILFORD WOODRUFF 



LORENZO SNOW 



JOSEPH F. SMITH 



åndelig bevidsthed åbnes ved dette princip. Profeterne har 
flittigt og indtrængende opmuntret Kirkens medlemmer til 
at tage imod lykke i deres liv ved at dyrke evnen taknem- 
melighed i deres hjerte. 

Præsident David O. McKay indskærpede betydningen 
af dette princip for Kirkens ungdom med følgende ord: 

"Hvis vore unge mennesker vil have denne tro (på 
Gud), og derved nærme sig Herren, er der i det mindste fire 
store velsignelser, som vil komme til dem her og nu. Den 
første er taknemmelighed. Deres sjæl vil være fuld af 
taknemmelighed for det Gud har gjort for dem. De vil 
opdage at de får rige velsignelser. Den unge mand, som 
lukker døren bag sig, som trækker forhænget for og dér 
i stilhed bønfalder Gud om hjælp, bør først udøse sin sjæl 
i taknemmelighed for sundhed, for venner, for familie, for 
Evangeliet, for tilkendegivelserne om Guds eksistens. Han 
bør først tælle sine mange velsignelser og nævne dem en 
for en." 

Det tredie blandt emnerne er personlig forberedelse 
gennem flid, selv-forbedring, uafhængighed og karakter- 
udvikling. 



vort sind uden for os selv, og prøver at gøre andre lyk- 
keligere og drage dem lidt nærmere til Herren. Vi er blevet 
sendt her til verden for at gøre godt mod andre; og når vi 
gør godt mod andre, gør vi godt mod os selv." 

Ikke alene udvikler tjenestegerning den enkelte, den 
styrker også organisationen. Folk, som tjener andre, bliver 
"magnetiske missionærer", som tiltrækker deres omgangs- 
kreds mod den sag som de repræsenterer. 

Lydighed, det femte emne, er en vigtig del af enhver 
fase i tilværelsen. Orden, eller kontrol, er en fundamental 
forudsætning for fremgang og fred. Den er en nødvendig 
bestanddel i alle gensidige forhold. Den giver styrke til 
den enkelte og sammenhæng i en organisation. Lydighed 
udgør den prøvesten, hvorved Guds hellige kan identifi- 
ceres. Præsident Brigham Young udtalte, at "et menneske 
kan have syner, Guds engle kan betjene ham, han kan have 
åbenbaringer og se utallige syner; han kunne få himlene 
åbnet for sig og se Herrens finger, og alt dette ville ikke 
gøre ham til præsident for Kirken, eller til ældste, højpræst, 
apostel; heller ikke ville det bevise bare det at han var en 
hellig . . . Hvis" du spørger mig, hvad der vil bevise, at en 



39 



mand eller en kvinde er en hellig, vil jeg besvare spørgs- 
målet. Hvis du elsker mig, siger Jesus, vil du holde mine 
befalinger. Det er prøvestenen. Hvis du elsker Herren 
Jesus Kristus og Faderen, vil du holde Sønnens befalinger 
— du vil gøre Hans vilje." 

Som nummer seks i rækken af præsidenternes emner 
er opfordringen til åndelighed. Bøn og åndelig følsomhed 
udgør den forbindelse, som nærer indre vækst ved virkelig 
at bringe menneskets uhåndgribelige tilværelse i anven- 
delse. Det er kilden til åndelig, følelsesmæssig og til en vis 
grad fysisk oprejsning — en slags medicin, både præventiv 
og helbredende. Præsident Wilf ord Woodruff indskærpede 
gentagne gange det nødvendige i, at de enkelte søger 
Åndens vejledning i deres liv. Præsidenterne har imidlertid 
været opmærksomme på den mulighed for bedrag der 
kan opstå i de åndelige sider af den menneskelige erfaring. 
De advarer mod sådanne forfalskninger af åndeligheden 



udgør dette begreb, som præsidenterne taler om, en meget 
nær erstatning. 

Det ottende emne handler om Kirkens organisation, 
politik og forretningsorden. Dette antyder det nødvendige 
i lederskab og vejledning. 

Det at Kirken vokser skaber sommetider fejl i de ad- 
ministrative funktioner. Med Præsident Joseph F.Smiths 
ord: 

"Vi er gået igennem stadierne den spæde barndom 
og den uansvarlige barndom, og nærmer os virkelig til- 
standen af manddom og kvindelighed i vore erfaringer 
inden for Jesu Kristi Evangelium ..." 

Denne kommentar angående Kirkens vækst som institu- 
tion antyder, at man lærer noget af erfaringerne, og at fejl 
som opstår ved vækstprocessen først og fremmest er 
resultatet af mangel på den forståelse som kræves. Præ- 
sident Lorenzo Snow omhandler emnet tydeligt og lige- 





HEBER J. GRANT 



G. ALBERT SMITH 



DAVID O. McKAY 



som f.eks. spiritisme. Præsident Heber J. Grant viste føl- 
gende: 

"Jesu Kristi Evangeliums frugter er sundhed og kraft 
på legeme, sind og ånd, og spiritismens frugter erusundhed 
og selvmord." 

Og Præsident Joseph F. Smith advarede i malende ven- 
dinger imod de farer, som opstår når man mister den 
balance og det perspektiv, som kommer med sand ån- 
delighed: 

". . . engang imellem møder man et menneske, som er 
fuldstændig ensidigt, som kun kan se ud af det ene øje og 
ud af et meget lille hjørne af det ene øje, som ikke er i stand 
til at forstå mere end én ting ad gangen, som vælger en 
meget lille hobby — en bestemt idé, en enkelt tanke og 
sidder overskrævs på denne idé og denne bestemte tanke 
og begynder at ride denne kæphest, og det er umuligt at 
kaste ham af denne hest ..." 

Emne nummer syv fastslår, at Gud, ikke mennesket, 
hersker ovar denne jord og denne Kirke. Når man først har 
optaget denne tanke i sit indre, bringer den den største 
sikkerhed, som mennesket kan eje i dette liv. Skønt fuld- 
stændig sikkerhed ikke eksisterer i denne timelige orden, 



fremt: 

"Det har været sådan med Kirken. Vore fejl er som 
regel opstået af mangel på forståelse for det som Herren 
krævede at vi skulle gøre." 

Det samme syn kunne anvendes på de følgende emner, 
som f.eks. økonomi, forholdet mellem forældre, børn og 
hjem, og broderlig kærlighed. Angående broderlig kærlig- 
hed bemærkede præsident Joseph F.Smith for eksempel: 
"Se efter det gode i menneskene, og hvor de ikke har det, 
så prøv at opbygge det hos dem; prøv at forstærke det 
gode hos dem; se efter det gode; opbyg det gode; støt det 
gode; og tal så lidt som muligt om det dårlige." 

I sandhed, Kirkens præsidenter har søgt menneskenes 
hjerter, og ikke blot deres forstand. 

De har appelleret til mennesket på den mest grund- 
læggende og hensigtsmæssige måde. De ledende emne- 
grupper ved dette studium genspejler en organisation med 
religiøse emner, som inspirerer den enkelte til handling. 
Vor alvise og altid kærlige Fader tilkendegiver sig gennem 
Sønnens værk og Herrens udvalgte kar i disse sidste dage 
— præsidenterne for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige. 



40 



Profeterne 



TALE AF 
ALMA SONNE 



holdt under April-konferencen 1967 




Mine brødre og søstre, jeg tror på profeterne. 
"Hvor Skrifterne taler," sagde pastor Thomas Camp- 
bell, "taler vi; hvor Skrifterne er tavse, tier vi." Den 
hellige Augustin, som levede omkring år 400 e. Kr., 
kom med en lignende udtalelse: "Vi accepterer intet, 
som ikke hviler på Skrifternes myndighed." 

Man kan tydeligt se, at disse erklæringer lukker 
dørene for fortsat åbenbaring fra Gud og udelukker 
de hellige profeter. Modsat de her nævnte synspunk- 
ter forkynder Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
lige for hele verden: "Vi tror alt, hvad Gud har åben- 
baret, alt, hvad Han nu åbenbarer, og vi tror, at Han 
endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting an- 
gående Guds Rige." (Den 9. trosartikel.) 

Verden spejder bestandigt efter ny kundskab, 
ikke blot på videnskabens, men også på religionens 
område. Den er det vigtigste princip for fremgang. 
Heri ligger frafaldet fra den kristne Kirke, som blev 
grundlagt af Jesus og apostlene. Med andre ord: den 
troede på de døde profeter, men fornægtede de 
levende orakler. Andelig kundskab kommer fra Gud 
gennem Hans profeter. 

Det gamle Israel var en profetisk nation. Profe- 
terne kom frem fra tid til anden, når der var brug for 
dem. Deres budskaber var livsvigtige, for profeterne 
var Herrens inspirerede talsmænd. De var ikke altid 
populære. De blev ofte spottet, forfulgt og bekæm- 
pet. Stefanus, martyren, sagde i sit sidste og højtide- 
lige vidnesbyrd til hoben: "Hvem af profeterne har 
jeres fædre ikke forfulgt? de dræbte dem ..." (Ap. G. 

7:52). 

Disse udvalgte tjenere, misforstået og bagtalt, gav 
sig helhjertet og positivt til den gerning, der blev dem 
pålagt. Det var ikke noget nemt arbejde. Det var en 
udfordring til stærke mænd, som satte deres tjeneste 
for Gud over alle verdslige aspirationer. Deres mål 
var altid at frelse fra og befæste imod det ondes 
magt, mod moralsk og åndelig opløsning. Gennem 
disse hellige mænd har Gud givet befalinger til sine 
børn. Men — i det store og hele blev deres ord igno- 



reret og afvist. Dersom de var blevet respekteret og 
accepteret, ville menneskehedens historie have set 
anderledes ud. De stod som fyrtårn for den gene- 
ration, hvori de levede. Når de blev ignoreret og 
afvist af samvittighedsløse ledere, således som det 
ofte skete, blev lyset slukket, og mørke dækkede jor- 
den. Der var ingen profeter i den mørke tidsalder. 

Guds budskab til sine børn kommer gennem Hans 
udvalgte tjenere, profeterne. Disse tjenere var ud- 
valgt, før de blev født. De havde et guddommeligt 
budskab, som ikke blot var betimeligt, men vigtigt. De 
beviste deres guddommelige kaldelse hvor som helst 
og når som helst de viste sig. Åndelighed er en be- 
vidsthed om Gud, en viden om Hans plads og magt i 
universet. At kende Ham er evigt liv. Da Israel åndelig 
talt var længst nede kom Elijah, en stor profet, dem 
til undsætning og omvendte en nation til sand tilbe- 
delse af Jehova. De var blevet beroliget gennem en 
tilkendegivelse af Guds kraft. 

Jeg har ofte sagt, at beretningen om Josef i Ægyp- 
ten giver verden den fineste lektion om moralsk og 
ren livsførelse. Man burde fortælle den ofte for alle 
piger og drenge under deres opvækst. Profeternes 
eksempel og undervisning vil aldrig blive gammel- 
dags hos et retfærdigt folk. Enhver side i Skrifterne 
indeholder en instruktion for dig og for mig, medens 
vi går frem ad livets vej. Hvor ville vi være idag, hvis 
al den idealisme og moral, som profeterne har for- 
kyndt, var gået tabt under kapløbet om jordisk og 
verdslig anerkendelse? Det forekommer mig, at inter- 
nationale forhandlinger og alle de meningsudvekslin- 
ger, der nu finder sted, har et skær af egoistiske 
ambitioner. Lad mig minde jer om, at der ikke er plads 
i Guds Rige eller i Jesu Kristi gengivne Evangelium 
for egoisme. 

En eller anden har sagt, at Moses var den første 
mand i Historien, som kæmpede for menneskerettig- 
hederne. Han udfriede Israel fra Ægyptens trældom. 
Han friede dem ud af deres selvbestaltede begræns- 

Forts. på side 60 



41 



Fra det 
Præsiderende Biskopråd 



Præstedømme . . • Forpligtelsen til 



Dette var anden gang, John havde 
forsømt Præstedømmemøde, siden 
han for halvanden måned siden var 
blevet ordineret til diakon. Hvorfor 
havde han ikke været der? Var det 
delvis på grund af hans kammerater i 
skolen? Eller var grunden i 
virkeligheden, at John slet ikke var 
klar over, hvor stort hans ansvar var 
som bærer af Præstedømmet? 

Børge havde været kvorum- 
præsident for diakonerne i flere 
måneder. Disse tanker optog ham, 
mens han ventede på sine rådgivere, 
Dan og Bertel; sekretæren Mads og 
broder Henry, deres tilsynsførende, 
der skulle komme til kvorum- 
præsidentskabsmøde. 

Det gik meget fint i kvorum'et. 
Børge var imidlertid godt klar over, at 
megen af deres fremgang som kvorum 
skyldtes, at de fleste af kvorum- 
medlemmerne kom fra hjem, hvor 
forældrene kendte det ansvar, som 
deres sønner havde som bærere af 
Præstedømmet, og fuldt og helt 
støttede deres sønner. 

Med John var det imidlertid lidt 
anderledes. Hans hjem var ikke 
kirkeorienteret, som nogle hjem var, 
og hans gode kammerater i skolen var 
uden for kvorum'et. Børge var — på 
grund af dette — begyndt at forstå, 
hvad biskoppen havde ment, da han 
omhyggeligt havde vejledt ham med 



hensyn til det ansvar, Herren havde 
givet ham som kvorum-præsident. 

Netop da kom broder Henry ind 
gennem kirkens dør fulgt af de andre. 
De gik til et nærliggende 
klasseværelse, og mødet i kvorum- 
præsidentskabet begyndte. Det var 
Børge, der ledede mødet. 
Præsidentskabet planlagde kvorum- 
opgaverne for den følgende uge, og de 
koncentrerede deres opmærksomhed 
om hver enkelt ung mand. De begyndte 
med sig selv og vurderede deres egen 
stilling, dernæst de andre kvorum- 
medlemmers stilling med hensyn til, 
hvilke opgaver der var udført, hvilke 
møder der var overværet, hvor meget 
man havde læst og lært udenad. Da 
de kom til John's navn, indskød Børge 
en bemærkning: "Jeg er bekymret 
over, at John ikke var til Præste- 
dømmemøde i morges. Dette er anden 
gang, han har været fraværende, efter 
at han kom ind i kvorum'et for lidt over 
en måned siden. Jeg har tænkt på, at 
vi skulle gøre lidt mere for at hjælpe 
ham netop nu." 

"Jeg så ham i eftermiddag", sagde 
Bertel. "Han sagde, at han simpelthen 
ikke kunne komme op i morges" 

Broder Henry, der havde lyttet 
opmærksomtog stille, medens 
præsidentskabet effektivt udførte 
forretningerne, kommenterede: "Jeg 
har haft de samme tanker som Børge; 
jeg synes, vi haren virkelig forpligtelse 
over for John. " Og så drejede broder 
Henry meget fornuftigt problemet 



tilbage til præsidentskabet: "Hvad 
mener I, at kvorum-præsidentskabet 
specielt kan gøre for at hjælpe John til 
at erkende Præstedømmets ansvar og 
velsignelse?" 

Dan sagde: "Jeg tror ikke, der er 
nogen af os, der kender John særligt 
godt. Selv om han har været i wardet, 
kommer vi ikke meget sammen med 
ham i skolen. Vi skulle måske tage 
over og bede ham om at spille bold 
med os. Og så er der spejderlejren i 
næste måned. Disse aktiviteter kan 
måske hjælpe ham til at føle sig mere 
som en del af os." 

Bertel nikkede hurtigtgodkendende. 

Børge sagde: "Jeg er enig med dig, 
Dan. Dette er punkter, vi ikke skulle 
overse, og som vi skulle gå i gang 
med straks. Men jeg synes, at vi må 
henvende os til ham på en sådan 
måde, at han vil ønske at tage virkelig 
og aktiv del i Præstedømmet. Jeg tror, 
den eneste måde at gøre dette på er 
at hjælpe John at forstå, hvor vigtigt 
hans Præstedømme er, og hvor stort 
hans ansvar er som bærer af 
Præstedømmet. Broder Henry, har du 
forslag til, hvordan vi bedst kan gøre 
det?" 

Broder Henry smilede og sagde: 
"Jeg synes, I unge mænd har tænkt 
dette godt igennem. Måske kan 



42 



at handle 




håndbogen give os hjælp til vore planer 
med John." 

Børge svarede: "Selvfølgelig! Jeg 
er helt klar over, hvad du hentyder til, 
broder Henry. Hvorfor tænkte jeg ikke 
på det før?" Børge slog i sin håndbog 
hurtigt op på kapitlet med pligterne, 
der påhviler kvorum-præsidentskaber 
for diakoner. "Her, lyt til dette — dette 
lyder som noget af vort svar: 'Kvorum- 
præsidentskabet må mødes med hver 
nyordineret diakon og forklare de 
pligter, der påhviler en diakon og de 
lejligheder, der er til at bruge Præste- 
dømmet. Lad ham forpligte sig til at 
gøre sin pligt og til at opretholde 
Kirkens standarder, efter at de er 
blevet genemgået med ham.' Vi har 
overset denne del af vort ansvar som 
præsidentskab. 

" Hvis vi nu for eksempel inviterer 
John til det næste møde i vort præ- 
sidentskab og forklarer ham hans plig- 
ter og de muligheder, han har som 
bærer af Præstedømmet og så får ham 
til at love at gøre sin pligt, da vil dette 
være noget, han vil huske. Dette vil 



også placere et ansvar på os som 
præsidentskab til at opføre os på en 
sådan måde, at John og de andre kvo- 
rum-medlemmer kan forstå, at vi har 
bundet os til at opretholde Kirkens 
standarder, ligesom de har forpligtet 
sig selv." 

"Jeg tror, vi vil få et meget bedre 
kvorum på grund af dette møde," 
sagde broder Henry. "Hvad plan- 
lægger I nu at gøre for at hjælpe John i 
denne uge, så at han vil føle sig mere 
som en del af kvorum'et?" 

"Jeg synes, vi skulle ringe til John i 
aften og aftale et tidspunkt, hvor vi 
som præsidentskab kan mødes med 
ham en eller anden aften i denne uge," 
svarede Børge. "Broder Henry, kunne 
du hjælpe os med forslag til at ar- 
rangere et interview?" 

"Javist," samstemmede broder 
Henry. "Jeg spekulerer også på, om I 
gerne ville have lektien i Præstedøm- 
memødet på søndag til at handle om 
Præstedømmeansvar." 

"Det lyder godt," svarede Børge 
begejstret. "Og jeg vil så bede to af 



kvorum-medlemmerne benytte et par 
minutter til at forklare, hvad deres 
ansvar er som bærere af Præste- 
dømmet." 

Bertel tilføjede: " Min fader har som 
hjemmelærer fået tildelt John's familie. 
Jeg vil foreslå ham at diskutere 
Præstedømmepligter ved hans næste 
besøg." 

Mødet fortsatte, og detaljer og 
specielle opgaver blev udarbejdet. De 
sluttede så deres møde, idet de bad 
om Herrens hjælp til deres kvorum og 
om Hans velsignelser til hvert medlem 
— og de nævnte specielt John. 

Gruppen forlod kirken og startede 
hjemad. Børge bestemte sig til at tage 
en omvej hjem og køre forbi John's hus 
for at få aftalt et tidspunt, hvorkvorum- 
præsidentskabet kunne besøge ham. 
Han så John ude i baghaven, og Børge 
gik så rundt bag om huset. De to unge 
mænd snakkede sammen i flere 
minutter. Mens de gjorde det, følte de 
glæden ved broderskabet i Præste- 
dømmet. 

Da Børge forlod John's have og 
kørte mod sit eget hjem, følte han, at 
de som præsidentskab den aften 
havde gjort en god begyndelse ved at 
hjælpe en af kvorum' et at erkende, at 
Præstedømmet ikke alene er fuldmag- 
ten til at handle i Gud's navn, men 
også forpligtelsen til at handle i Hans 
navn. 



43 



LOWELL L. BENNION 



Tilgiv dig selv 



tn universitetsstudent kom en dag ind på mit kontor efter klassen for 
at tale med mig om noget, der havde stor betydning for ham. Den måde, 
hvorpå han gengældte min hilsen, viste mig, at han var mismodig og nedslået: 

"Hvis De vidste alt om mig, tror jeg ikke, De ville have mig i denne 
bygning", sagde han. "Jeg har begået hver synd, der er nævnt i bogen — 
undtagen mord. Da jeg var 17 år, var jeg en horkarl, en dranker, en guds- 
bespotter. Jeg har stjålet korn og pigtrådshegn og kørt det bort på en 
lastbil." Han tav lidt. "Hvad tænker De om mig nu?" 

"Gud elsker en ærlig mand", sagde jeg. "Sig mig, stjæler du stadig og 
lever du i utugt nu?" 

"Nej", svarede han hurtigt; "jeg blev omvendt til Kristus for kort tid siden. 
Det er det, der har givet mig styrke til at sejre over de værste af mine synder. 
Men de forfølger mig hele tiden. Hvorledes kan et menneske glemme sin 
synd? Hvordan kan han i det mindste få dem ud af sine tanker, så han kan 
koncentrere sig om sit arbejde?" 

Medens han talte, kom jeg til at tænke på nogle ord af Shakespeare: 
"Du kan vel give råd for syge sind, oprykke indgroet sorg af éns 
erindring, udskrabe sjælenødens skrift af hjernen og ved en 
liflig glemselsmodgift rense det fyldte bryst for alt det onde 
stads, som tynger hjertet?" 

(Macbeth, femte akt, scene 3.) 

Hvad kunne jeg sige for at lette ham byrden, fri ham for fortiden, få 
ham til at føle sig fri til at skabe og til at leve helhjertet i nutiden med al 
sin kraft? 

Aldous Huxley skrev engang: "Kronisk samvittighedsnag ... er ikke nogen 
ønskværdig følelse. Hvis du har gjort noget galt, så omvend dig, gør så 
meget, du kan, godt igen og gå igang med den opgave at opføre dig bedre 
næste gang. Du må under ingen omstændigheder give dig til at ruge over 
dine fejltagelser. At rulle sig i skidtet er ikke den helt rigtige måde at blive 
ren på." ("Fagre Nye Verden", Forordet.) 

Huxley's indstilling er der virkelig mening i. Hvorfor lide nederlag to 
gange: først ved de fejl, du begår, og så igen ved din holdning over for dem? 

Matthew Cowley, en mand, der elskede syndere og tilbragte en hel del 
tid sammen med dem, kom engang med den bemærkning: "En mand er 
større end alle sine synder." 

Dette glemmes ofte af den, hvis samvittighed plager ham for alvorlige 
fejltrin, han har begået. Hans fejltagelser forvrænger billedet af hans frem- 




44 




tidsudsigter for ham. Alle hans dyder, gode gerninger 
og stærke sider, som virkelig vejer tungere og er langt 
flere i antal, fordunkles. 

Når vi handler slet eller gør ondt spolerer vi uvurderlige 
samhørsforhold. Vi er årsag til, at Gud og Kristus leder 
på grund af syndens konsekvenser både for os selv og for 
andre. Vi bliver tilbøjelige til at trække os tilbage fra livet, 
brødebetyngede og mørk i sindet; og hvad der er endnu 
værre: vi bliver fremmede for os selv, vi mister vor selv- 
tillid og tilslører det billede vi har af vor virkelige identitet. 
Man kan f. eks. stille sig selv det spørgsmål: "Hvem er 
jeg — den, jeg gerne vil være, eller den, jeg har været?" 

For at kunne hjælpe os selv med at besvare det 
spørgsmål, er der tre forskellige slægtskabsforhold, vi 
må forstå: vort forhold til Guddommen, til vore medmen- 
nesker og til os selv. Hvis alle disse kan genoprettes og 
beriges, vil kampen med vore tidligere fejltagelser være 
vundet. Livet kan begynde på ny med et nyt sind og et 
nyt hjerte. 

Enhver, som tror på Gud, skammer sig ganske natur- 
ligt, når han overtræder Guds love. Og selv om han om- 
vender sig, kan han stadig føle samvittighedsnag og at 
Gud og han ikke er så gode venner som før. Men lad os 
et øjeblik overveje, hvorledes Guds følelser er over for 
mennesket som en angrende synder. 

Efter at Esajas meget kraftigt har formanet sit folk til at 
omvende sig, være rene og gøre godt, tilføjer han: ". . . Er 
eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; 
er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld." 
(Es. 1:18) 

Profeten Ezekiel beskriver Skaberens følelser for den 
angrende i meget tydelige vendinger: 

"Men når den gudløse omvender sig fra alle de 
synder, han har gjort, og holder alle mine anordnin- 
ger og gør ret og skel, da skal han visselig leve og 
ikke dø. 

Ingen af alle de overtrædelser, han har øvet, skal 
tilregnes ham; i kraft af den retfærdighed, han øver, 
skal han leve. 

Mon jeg har lyst til den gudløses død, lyder det 
fra den Herre Herren, mon ikke til, at han omvender 
sig fra sin vej, så han må leve?" (Ez. 18 : 21—23) 
Og i en velkendt ny åbenbaring erklærer Herren: 
"Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd med den 
ringeste eftergivenhed. 

Dog skal den, der omvender sig og holder Her- 
rens befalinger, tilgives." (L&P 1 : 31 -32) 



Den gode Gud har én eneste interesse i mennesket: 
Han ønsker, at han skal finde glæde, den glæde, der følger 
med at opfylde hensigten med hans egen natur som men- 
neske og som et Guds barn. Når vi øver det onde, lider 
Gud, fordi Han elsker os og ikke ønsker at se os ødelægge 
os selv. Når vi anvender vor sunde fornuft til at omvende 
os og leve i harmoni med de af livets love, der betinger 
vækst og glæde, glæder Gud sig også. 

Dette faktum er så smukt beskrevet i Kristi lignelser. 
I disse storslåede "historier" fremholdes Faderens store 
kærlighed til synderen og Hans glæde over det menneske, 
som "går i sig selv". I Luk. 15, kapitel giver Jesus os tre 
nær beslægtede lignelser: Det tabte Får, Den tabte Mønt 
og Den tabte Søn. Læs dem! 

I den første forlader hyrden de 99 og går ud efter det 
får, der er faret vild, indtil han finder det; så lægger han 
det på sine skuldre med glæde og bærer det hjem. 

Og Jesus sluttede lignelsen med at sige: 

"Jeg siger, således bliver der mere glæde i Himmelen 
over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems 
retfærdige, som ikke trænger til omvendelse." (Luk. 15:7) 

I den anden lignelse tænder en kvinde, som har tabt 
én af sine ti sølvmønter, et lys, fejer og leder, indtil hun 
glædestrålende finder den. Og Jesus sagde: 

"Sådan siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle 
over én synder, som omvender sig." (Luk. 15: 10) 

I den tredje og mest elskede lignelse kræver den unge 
mand sin arv og øder den i et udsvævende liv i et land 
langt borte. Da han bliver klar over sin tåbelighed, vender 
han hjem for at få sin faders tilgivelse. 

". . . Men da han endnu var langt borte, så hans fader 
ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om 
halsen og kyssede ham." (v. 20.) 

I sin glæde fejrede faderen sin søns omvendelse og 
hjemkomst. Og hvorfor? "Thi min søn her var død, men er 
blevet levende igen, han var fortabt, men er fundet igen ..." 
(v. 24.) Disse ord gentager Jesus. Intet andet betød noget 
for denne fader. Fortidens synder og hjertesorger er glemt. 
"Denne min søn er levende igen." 

Denne jordiske fader er til en vis grad et billede på 
vor himmelske Faders følelser over for en vildfaren søn og 
Guds glæde over hans tilbagevenden. Hvis menneskelige 
fædre og mødre kan tilgive, hvor meget mere vil da ikke 
de tilgive, hvis mest fremragende egenskaber er gud- 
dommelig kærlighed! 



45 



Når vi synder, indvikler vi næsten altid andre i det: 
dem, som vi synder imod, og dem, som elsker os, og som 
bliver kede af det, når vi lider under konsekvenserne af 
det onde, vi har gjort. Jeg har lagt mærke til, at de fleste 
mennesker gerne vil tilgive en overtræder, når de mener, 
at vedkommende er ærlig og angrende. Faktisk er der 
mange, som vil tilgive, enten der bliver gjort bod eller ej. 
Mennesker med virkelig kærlighed tilgiver, selv om der 
ikke sker omvendelse. 

Men skulle vor næste nægte at tilgive os, selv efter 
at vi har gjort alt, hvad der står i vor magt for at rette det 
forkerte, så er det hans privilegium og hans ansvar. Vort 
eget ansvar ophører med fuld omvendelse. Hvis det ikke 
kan lade sig gøre at rette noget, man har gjort forkert, 
så må vi tjene andre mennesker og — uden tanke på be- 
lønning — bidrage til det gode i livet. 

Fordi erindringen jager den angrende synder, er det 
yderst vanskeligt for ham at tilgive sig selv. Men hvorledes 
kan et menneske "fjerne en rodfæstet sorg fra sin erind- 
ring?" Det er en meget vanskelig opgave. 

Ligesom sollyset spreder nattens mørke, således er 
en måde til at spærre minderne fra fortiden ude, at erstatte 
dem med glæde over det nutidige. Mange mennesker i 
Kristendommens historie har overvundet sorgen over 
deres fortid ved at lære at følge Jesus i nutiden. Frelseren 
sagde engang om en bestemt kvinde: 

"Hendes mange synder er hende forladt, siden hun 

har elsket meget . . . Men han sagde til kvinden: Din 

tro har frelst dig, gå bort med fred!" (Luk. 7:47, 50) 

Apostlen Paulus sagde: "Lad jer ikke overvinde af det 

onde, men overvind det onde med det gode." (Rom. 12:21) 

Det onde overvindes ikke nødvendigvis ved en direkte 

kamp. At tænke på det onde, kan gøre det uudsletteligt 

i sindet, men at tænke og gøre godt, vil fortrænge det onde 

og mindet derom. Selvom processen sker gradvis, vil 

skabende og produktiv tænkning komme i forgrunden. 

Sommetider, er det ikke tilfredsstillende blot at prøve 
at slette erindringen; det kan næsten virke uærligt, sådan 
noget lignende som at feje støvet ind under gulvtæppet. 
Der må noget andet til. Men det er sandt, at man bog- 
stavelig talt kan forandre sin fortid. Men hvorledes? Det 
er givet, at man ikke kan tilbagekalde ord, der er udtalt 
eller gerning, der er gjort. Det, der er sket, er sket — gjort 
gerning står ikke til at ændre. Men man kan for hver dag 
man lever, ændre sin fortid. Hver dag, ja, hvert øjeblik, 
låner man af fremtiden og bygger og udvider fortiden 
dermed. Fortiden ændrer sig hele tiden, den udvikler 
sig, den udvider sig. Hver dag repræsenterer en ny helhed, 
enhver begivenhed ændrer livets mening og betydning. 

Aristoteles sagde: "Helheden er større end dens 
enkelte dele." Det menneskelige legeme er mere end 
summen af alle dets dele. En arm er én ting, hvis den 
hænger på en væg, men en helt anden ting, hvis den er 
en del af et helt legeme, der dirigeres af tanken. Således 
er det med vore synder. Når vi betragter dem isoleret, 
har de tilbøjelighed til at sætte sig fast i vor erindring. 
Derfor optager de en stor del af vort liv, når de står friske 
i erindringen og er begået for ikke så længe siden. Men 
når vi opbygger positive, sunde tanker og gerninger, bliver 



vore synder en mindre og mindre del af vort totale væsen. 
Den student, der blev omtalt i begyndelsen af denne 
artikel, var en fortvivlet teenager. I dag er han en fin 
ægtemand og en kærlig fader, som giver sine tanker og 
sine kræfter i intelligent tjeneste for Gud og mennesker. 

Da han var 18 år, var hans synder en stor del af hans 
liv, men for hvert år blev de mindre og mindre i forhold 
til hele hans væsen. Det ondes indflydelse i forbindelse 
med hans liv i de unge år formindskes i direkte forhold til 
hans bestandigt øgede indflydelse til det gode blandt 
sine medmennesker. 

Jeg stod engang og så på et hus, der var ved at blive 
bygget. På grund af de triste mursten og alt det roderi, der 
var på byggepladsen, bedømte jeg det hus, som kun var i 
sin vorden, til at være rigtig grimt. Men da jeg nogen tid 
senere kom forbi, så jeg, at stenene nu var en del af et 
smukt mønster — et mønster, der i lyset fra vinduerne 
afspejlede en lykkelig familie inde i huset. Et liv kan være 
hæsligt til et vis punkt, men den dag, da guddommelig sorg 
leder til retfærdig livsførelse, begynder godhed, skønhed, 
ydmyghed og styrke at indfinde sig. Selv det onde, som 
engang var der, bidrager til barmhjertighed mod og for- 
ståelse af andre syndere og giver en et ønske om at 
hjælpe dem til at være i harmoni med livet og med Gud. 
Den virkelig angrende synder, som tror på Guds kærlighed 
og nåde, kan igen acceptere sig selv. Han er ikke mere 
en synder eller et mislykket individ, for nu kan han tænke 
på sig selv med respekt og udtale sit eget navn i fred. 
Han er "gået i sig selv" og det er i virkeligheden det, 
der gælder. 

Alma den Yngre er et klassisk eksempel på den an- 
grende synder. Ligesom den tabte søn var han nået til 
bunden af en syndig livsførelse. Han skrev selv om sin 
sindstilstand: 

"Ja, jeg huskede alle mine synder og overtrædelser, 
for hvis skyld jeg blev plaget af helvedes kvaler . . . 

... jeg huskede også at have hørt min fader profetere . . . 
angående Jesus Kristus, en Guds Søn, der skulle komme 
for at gøre forsoning for verdens synder. 

Og da denne tanke bemægtigede sig min sjæl, råbte 
jeg i hjertet: O, Jesus, du Guds Søn, forbarm dig over mig, 
som er i bitterheds galde og omgivet af dødens evige 
lænker. 

Og da jeg tænkte således, mindedes jeg ikke længere 
mine kvaler, og jeg oprørtes ikke mere ved erindringen 
om mine synder. 

Og hvilken glæde og hvilket forunderligt lys så jeg 
ikke; ja, min sjæl blev fyldt med glæde, lige så stor som 
min kval havde været. 

Ja, jeg siger dig, min søn, at intet kunne være så 
smerteligt og så bittert, som min kval var. Og atter siger 
jeg dig, min søn, at på den anden side kan intet være så 
lifligt og sødt, som min glæde var." (Alma 36 : 13, 17—21) ■ 

Sådan er glæden ved omvendelse. Alma bærer vid- 
nesbyrd om Kristi Ånds magt til øjeblikkelig at "udviske 
synder, skrevet i hjernen". Som en Kristi tjener i ydmyghed, 
kærlighed og flid er Almas eget liv et levende vidnesbyrd 
om, at man kan tilgive sig selv og blive fuldstændig 
accepteret af Kristus. 



46 




Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi Herren 
din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig. 

(5. Mos. 31:6) 



Har du nogensinde drømt om at blive en stor helt, der 
sendes ud i verdensrummet for at udforske en ny planet 
eller svømmer under havoverfladen for at finde mærkelige 
planter og dyr og erobre det ukendte? 

Enhver af os har disse drømme, men for at gøre dem til 
virkelighed, må vi arbejde på dem hver dag. En helt må 
være i besiddelse af mod, og modet har sin spinkle begyn- 
delse og vokser med hver klog og tapper handling. Der 
findes ingen fødte helte, de bliver til lidt efter lidt. 

Vore astronauter blev ikke helte på en dag. De stude- 
rede længe og udholdende. De overvandt deres frygt, stor 
såvel som lille, lidt efter lidt — og arbejdede. Mange gange 
var de bange, men de tænkte kun på at nå målet, de så 
kun mod målet, og de handlede kun for at nå målet. 

Det kræver mod at udføre vore daglige hverv; men 
hvilken følelse af glæde har vi ikke, når de er udført korrekt 
og godt. 



Hvad er mod? 

En stor general sagde engang, at en tapper mand er 
ikke det samme som en mand, der aldrig er bange; men 
en mand, der gør fremskridt til trods for sin frygt. 

At have mod er at beherske frygten. Hvis vi tror, at 
Vor himmelske Fader altid er os nær for at hjælpe os, vil 
vi have styrke til at gøre det rigtige, og vi vil have fred med 
os selv. 

At have mod til at gøre de små ting, dag ud og dag ind, 
vil give os mod til at udføre større ting; for mod vokser 
ligesom en plante, lidt efter lidt, til den bliver stærk og 
kan modstå de vindstød og storme, der truer med at 
ødelægge den. 

Jessie Arrowsmith 



47 




Josua 



En af mine yndlingspersoner i skrifterne er Josua. 
Her er en mand, hvis liv jeg synes, enhver kan have som 
forbillede, for han søgte og fandt livets sande værdier. 
Denne mand blev omkring 110 år gammel. Jeg tror, at 
kronen på hans store værk kom hen mod slutningen af 
hans liv, da han kaldte alle ældsterne og overhovederne i 
Israel sammen, embedsmænd og lærere, ja, faktisk alle i 
Israel, og berettede for dem om Guds godhed. Og fordi han 
havde erfaringen og et nært forhold til Gud, vidste han, 
hvad han talte om. Efter at han havde talt om alle de 
velsignelser, som var kommet til de forskellige og til Israels 
hus, var, efter min mening, dette den mest strålende 
erklæring: 

Men hvis I ikke synes om at tjene Herren, så vælg i dag, 
hvem I vil tjene, de guder, Eders forfædre dyrkede 
hinsides floden, eller amoriternes guder, i hvis land I nu 
bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Herren! 

(Josua 24: 15) 
Dette var den vej Josua fulgte hele sit liv. 
Jeg tror, at denne trosbekendelse forpligtede alle i 
Israel til at svare: 

. . . Det være langt fra os at forlade Herren for at dyrke 

andre guder. (Josua 24: 16) 

Som ung mand var Josua slave i et ægyptisk teglværk. 

Sandsynligvis havde han et nært venskab med Moses, og 

han var vidne til Moses' styrke. Han var vidne til alle 



plagerne, opgøret mellem Farao og Moses, der prøvede at 
bryde Israels trældomslænker og igen gøre dem til et frit 
folk. Alt dette var Josua vidne til. Han var Moses' tjener. 
Han gik halvvejs op på bjerget med Moses, da han skulle 
modtage budene og pagterne for Israels folk. Jeg formoder, 
han var vidne til Moses' skuffelse, da han kom tilbage til 
Israels børn og så hurtigt fandt dem på afveje. Han var 
vidne til delingen af Det røde Hav; han så faktisk vandene 
dele sig, og Israels børn gå tørskoet gennem dem til det 
faste land. 

Han var en af de få "mænd, som var med ved den store 
udvandrings begyndelse og som overlevede. En dag sagde 
en stemme til ham: "Josua, min tjener Moses er død; bryd 
nu op tillige med hele dette folk". Og da de stod ved 
Jordanfloden, pegede Herren og sagde: "Gå over Jordan 
derhenne til det land, jeg vil give dem, israeliterne." (Josua 
1 : 2) "Vær kun helt frimodig og stærk, så du omhyggeligt 
handler efter hele den lov, min tjener Moses pålagde dig . . . 
Vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, thi Herren din Gud 
er med dig i alt, hvad du tager dig for! " (Josua 1 : 6—7—9) 

Han havde forbindelse med Gud i den store opgave, 
det er at bringe Israels børn ind i det land, som var lovet 
dem. Jeg formoder, at Josua blev stillet overfor spørgsmå- 
let: "Hvordan skal vi komme over Jordanfloden?" Den gik 
på denne årstid langt over sine bredder. Herren sagde til 
ham, hvad han skulle gøre. 

Men Herren sagde til Josua: "I dag begynder jeg at 



48 




BØRNENES 
SIDER, 





jo Q^^ 






Sfaweh 



En eller anden går gennem skoven. Træk en linie fra punkt nummer 1 til punkt 
nummer 29. Hvad er det? 



9 



Ha ! Det var et fint stykte ost, 
jMfj Jfc»#^/1 jeg snappede fra hyrdens 
y^ *>fTHH frok^jeg vil flyve til mit 

FABLER tø- — iT^> 


RÆVEN P^ 


r^i^ 


1^ 


kragen åféjA 




' i 







Fru Krage har et 
dejligt stykke ost, 
~a prøve ~ 



Hvor aer De godt ud . 
dag fru Krage- Deres 
fjer er så blanke- 




Deres vinger er si 

St cerke, i ntet »remme, vi i p e 

under at De flyver 9 la£ de mig med 

lige så godt sow v " 9'f o e ^ ltC > 
^^ørnen 

V VrK?7 




Jeg elsker Deres 



Der er ikke 
mange der „ 
Sætter pris pa 
min rtfyt si! jeg 
vil synge for 
dig- 




Smigrere skal man ikke stole pa. 



10 



Dukkeklædeskab 



AF PEGGIE GEISZEL 




Bøjler til småt dukketøj laver man 
let af piberensere, der vikles omkring 
den ene ende af en åbnet papirclips. 
Hæng den anden ende af clipsen over 
stangen i klædeskabet. 

Lav et klædeskab til hver af dine 
små dukker. Udvælg først en æske, der 
passer i størrelse til tøjet. Afmærk dø- 
rene med en blyant og linial. 

Klip derefter langs med den øverste 
og nederste kant af dørene (også ned 
i midten) som vist med linierne i det 
lille diagram. 

Fold de uklippede sider (punkte- 



rede linier) med bagsiden af saksen, så 
dørene åbner let. Sæt dørgreb i af teg- 
nestifter eller messingstifter. 

Lav to huller foroven i æsken og 
sæt en stok eller blomsterpind igen- 
nem, der bruges som stokken til at 
hænge tøjet på. Den må stikke lidt 
udenfor på begge sider af æsken. 

Dekorer med farveblyant, maling 
eller med kulørt papir. Sølvpapir sat 
fast på indersiden af dørene vil se ud 
som spejle. 

Lav mange bøjler til kjolerne og 
anbring skoene forneden. 



11 



to 



5 

# 



(Udi 




• tW •' ic^c 



Hvad er det Pussi ser? 

Hvilket mærkeligt dyr er det, der gør Pussi bange? 
Forbind prikkerne og find selv ud af det. 



Første 
skoledag 



Lille Lars skal i 
skole for første 
gang. Vil du vise 
ham vejen så han 
ikke skal gå vild i 
byens gader? 

12 



li 


infi» 




(Udi 



A, B, Eller C? 



Tegn en circel omkring det rigtige svar. 

1. Hvilket dyr lever i urskoven? 

(A) Polarbjørn (B) Kamel (C) Abe 

2. Hvilket dyr kan flyve? 

(A) Grævling (B) Flagermus 
(C) Bæver 

3. Hvilke dyrebørn kaldesfor killinger? 
(A) Bøffe! (B) Hjort (C) Løve 

4. Hvilke dyr kaldes for Ørkenens 
skibe? 

(A) Elefanter (B) Kameler (C) Æsler 



7, 



8. 



: V8 



Hvilket dyr lever i bjergene? 
(A) Gemse (B) Kænguru (C) Flod- 
hest 

Hvilket dyr graver gange under en 
græsplæne? 

(A) Egern (B) Mink (C) Muldvarp 
Hvilken dyremoder bærer ungerne 
på ryggen? 

(A) Opossum (B) Får (C) Kænguru 
Hvilket dyr kan lide at fiske? 
(A) Vaskebjørn (B) Kanin (C) Bæl- 
tedyr 

VZ : 39 : VS ; 9t7 'DZ : 9S : 0L :jeA S 



Vidste 
du det? 



Vidste du, at strudseæg kaldes for 
"Afrikanske regnbeholdere" på grund 
af et usædvanligt formål nogle indfødte 
anvender dem til? Disse æg er de stør- 
ste i verden i dag, for skallen af bare 
ét æg kan let rumme 18 almindelige 
hønseæg. 

De indfødte Buskmænd, der lever i 
varme, tørre egne i Sydafrika hvor 
der falder meget lidt regn, tager ofte 
strudseæggene, borer et hul og tøm- 
mer dem. De bliver så fyldt med vand, 
hullet plomberes og skallen, der kan 
rumme cirka 4 liter vand, bliver begra- 
vet i sandet for at blive gravet op se- 
nere, når tørken kommer. 



13 



Det er som 
TRYLLERI ! 



AF HELEN MORRIS 




14 



Det er som trylleri, når man trykker 
på en lille kontakt på væggen, og et 
mørkt værelse øjeblikkeligt fyldes med 
lys så klart som dagen. 

Det er som trylleri, når man lader en 
lille nål berøre en rund, sort plade, og 
værelset fyldes med skøn musik. 

Og som om en troldmand havde 
bevæget sin tryllestok, ser man i bio- 
grafen billeder af mennesker, dyr og 
alle naturens undere bevæge sig frem 
og tilbage over skærmen, som om de 
virkeligt var der. 

Men det var ingen tryllekunstner fra 
eventyrland, der drømte om disse un- 
dere. Det var en meget levende trold- 
mand. Detvar Thomas Alva Edison. 

Thomas Edison er født i landsbyen 
Milan, Ohio, på omkring samme tid 
som Brigham Young og pionererne 
ventede på forår, så de kunne rejse 
over sletterne til Klippebjergene. Han 
er født den 1 1 . februar 1 847. 

Lige som enhver anden dreng fandt 
han nu og da på gale streger. En dag 
faldt han ned i et parti hvede i en korn- 
silo og var nær blevet kvalt. En anden 
gang faldt han i en kana! og undgik 
med nød og næppe at drukne. Han 
kom til at hugge spidsen af sin finger, 
da han forsøgte at skære en skøjterem 



i to stykker. Han satte ild til en lade, og 
for dette blev han pisket offentligt til 
advarsel for de andre drenge. 

Han gik på en kommunal skole i 
Port Huron, Michigan, men alle troede, 
han var dum, og han blev anset for at 
være en tosse. Efter 3 måneders forløb 
forlod han skolen og læste så hjemme 
med sin moder. Han holdt meget af 
bøger, og tilskyndet af sin egen nys- 
gerrighed lærte han verden at kende 
og begyndte at afsløre dens mysterier. 

Kun 10 år gammel, var hans ynd- 
lingslæsning kemi. I kælderen hjemme 
fyldte han hylder med kemikalieflasker, 
som han havde samlet. Her udførte 
han sine eksperimenter. 

Han prøvede et af sine første 
eksperimenter på Michael Oates, en 
dreng, der arbejdede for Thomas' fa- 
der. Han troede, at der — hvis Michael 
ville indtage noget seidlitz-pulver — 
ville produceres gas i ham, der ville 
løfte ham fra jorden og sætte ham i 
stand til at flyve. Michael slugte pulve- 
ret, men i stedet for elegant at hæve 
sig op i luften, stønnede han snart af 
smerte. Selv efter dette var Thomas 
stadig overbevist om, at der ikke var 
noget i vejen med hans eksperiment — 
fejlen måtte være Michaels. 



15 



Drengens eksperimenter kostede 
mange penge, og der var ikke meget at 
tage af i Edison-hjemmet. Da han var 
1 2 år, måtte han selv ud at tjene penge. 

Han blev togdreng på toget fra Hu- 
ron til Detroit. Han solgte tidsskrifter 
og aviser og fik lov til at benytte en af 
bagage-vognene til sine eksperimen- 
ter. Hans dyrebare flasker rejste med 
ham. 

Da Borgerkrigen brød ud, blev Edi- 
son's bagage-vogn-laboratorium også 
trykkeri. Han anskaffede en trykkeri- 
maskine og udgav en lille ugeavis, der 
hed The Weekly Herald og solgte den 
for 3 cents stykket. 

En dag, da toget kørte, skete der 
pludselig en opbremsning. En fosfor- 
stang faldt på gulvet i bagage-vognen, 
og der gik ild i den. Vagten for til og 
slukkede ilden. Næste gang, toget 
stoppede, blev Thomas, hans flasker 
og trykkerimaskine sat af på stationen. 

Ikke længe derefter stod han på en 
mindre jernbanestation og talte med 
stationsforstanderen, da han så en 
lillebitte dreng, der stod på jernbane- 
sporene. Et frembrusende tog var kun 
sekunder fra ham. Thomas løb hen til 
drengen og trak ham bort fra sporene, 
netop før toget for forbi. 

Den lille drengs fader var statio- 
nens godsekspeditør. Han havde ingen 
penge, men den belønning, han gav 
Alva, var langt bedre, fordi den virkelig 
åbnede døren til en trylleverden. Han 
lærte ham telegrafi. Da Thomas var 15, 



passede han selv kontoret. Det var her, 
han gjorde en af sine første opfindel- 
ser. På ganske kort tid havde han fun- 
det en måde til at forbedre modtag- 
nings-metoden. 

Skønt Thomas selv tjente penge, 
var han lurvet klædt. Han brugte næ- 
sten alt, hvad han tjente, til bøger og 
materialer til sine eksperimenter. Det, 
han forstod ved morskab, var at være 
så interesseret i sit arbejde, at han ikke 
vidste, om det var nat eller dag. Edison 
sagde engang: "Min succes skyldes, 
at jeg aldrig havde et ur i mit arbejds- 
værelse." 

Da Edison var 21, modtog han 
$ 40.000.- for opfindelser, der blev 
brugt af vekselerere på de store bør- 
ser. Ved hjælp af disse penge byggede 
han et laboratorium og antog 300 men- 
nesker til at hjælpe sig. Her arbejdede 
de på op til 50 opfindelser på een gang. 

Man kan gå i biografen eller spille 
en plade takket være Thomas Alva 
Edison's arbejde. Han fremstillede 
den første mikrofon og forbedrede 
telefonen og telegrafen. Han opfandt 
flere ting, end vi kan remse op her. 
Han gjorde livet mere behageligt for os 
alle. I aften, når skyggerne bliver lange, 
og der bliver mørkt omkring os, tændes 
millioner af lamper i huse, i store byg- 
ninger og på gader. Når man ser dette, 
bør man huske, at det altsammen skyl- 
des trylleri, frembragt af den vidunder- 
lige troldmand, Thomas Alva Edison. 



16 



Uddrag af en tale af 
Biskop John H. Vandenberg 



gøre dig stor i hele Israels øjne, for at de kan vide, at jeg 
vil være med dig, som jeg var med Moses. 

Du skal byde præsterne, som bærer pagtens ark: Når I 
kommer til kanten af Jordans vand, skal I standse der ved 
Jordan!" (Josua3:7-8) 

Da deres fødder rørte Jordans vande, standsede van- 
det. Faktisk siges der, at vandet stod som en vold langt 
borte. Det er svært at forestille sig, hvordan dette skete — 
men det skete. (Josua 3: 13—17) 

Der er historien om Jerico — den første hindring — og 
hvorledes Herren rådede Josua, og Josua så ikke til højre, 
han så ikke til venstre, men han gjorde nøjagtig, som 
Herren havde sagt, han skulle gøre. (Josua 6) 

Byen Aj og andre byer skulle erobres. Der var lidt uro 
her, men Josua sendte sine spioner ud for at se på byen, 
og de kom tilbage og sagde: "Der er ikke så mange men- 
nesker dér, så vi behøver kun at sende 2—3000 mand op 
for at indtage byen." Men de blev narrede, for i Jerico 
havde Herren sagt til soldaterne, Israels børn, at når de 
indtog byen måtte de ikke tage andet med sig end visse 
ting — guld og sølv, som skulle indbetales til Herrens 
skatkammer. Men en af israeliterne, Akan, blev lidt for 
ivrig. Han så noget, som han gerne ville have, tog det med 
hjem og gravede det ned i sit telt. 

Da de drog mod byen Aj, kom Ajs indbyggere ud og 
forfulgte de 3.600, overmandede dem og dræbte, jeg tror, 
36 af dem. 



Josua blev meget bestyrtet over det skete og faldt til 
jorden. Han sønderrev sin klædning, påkaldte Herren og 
spurgte: "Herre, hvad er der i vejen, hvad er der sket?" 

Herren sagde til ham: "Een af Israels børn har ikke 
holdt budene." Han sagde: "Find ham og udryd ham", 
hvilket Josua gjorde. Så åbenbarede Herren en plan for 
Josua, hvorved Aj, ved baghold og snedige manøvrer, 
kunne bringes i deres hænder og ødelægges. 

(Josua 7: 1-13, 8:1-8) 

Han drog videre og overvandt fem konger, som, da de 
hørte Josua var på vej, kom sammen og sagde: "Vi må 
overvinde Josua," men Herren kom imellem og hindrede 
dette. Så lykkedes det Josua at overvinde landet og fordele 
det, som Herren havde befalet ham. På seks år havde han 
overvundet seks nationer og 31 konger, og det var kun en 
del af det. Han gik videre og fortsatte med at erobre resten 
af landet. 

Grundlaget for Josuas succes var åbenlys. Han var klar 
over hvad der skulle gøres, han lyttede til Herren, han 
lærte og han handlede efter det, han lærte. 

At betragte er een ting . . . 

At se hvad du betragter er en anden . . . 

At forstå hvad du ser er en tredie . . . 

At lære af hvad du forstår er noget helt andet . . . 

Men at handle efter hvad du lærer, er det der virkelig 

gælder, ikke også? 



49 




"Ijælpeforeningen er en ved- 
varende velsignelse. Det verdensom- 
spændende søsterskab er ved et pro- 
fetisk syn og gennem hellig forudsi- 
gelse bestemt til at skulle stå som 
retningsviser og vejleder, som en 
oplivelse og inspiration for mange 
nationers kvinder; thi "denne forening 
skal glæde og fryde sig, og kundskab 
og intelligens vi! tilflyde jer fra nu 
af ..." 

I December 1867, i den bjergom- 
kransede dal ved Den store Saltsø, 
gav Præsident Brigham Young biskop- 
perne i de nye kolonier i "Deseret" 
instrukser om at organisere Hjælpe- 
foreningen på permanent basis; og ved 
April-konferencen, 1868, "gentog han 
sit forlangende og lod det gælde alle 
kolonierne, idet han opfordrede alle 
søstrene til at melde sig ind i organisa- 
tionerne, ikke blot for at hjælpe de 
fattige, men for at kunne udføre alt 
godt og ædelt arbejde." Præsident 
Young kaldte Eliza R.Snow, en kvinde 
med åndelig styrke og stor indfly- 
delse blandt Zion's døtre, til at hjælpe 
biskopperne med at få det hele organi- 
seret. Som følge deraf begyndte søster 
Snow, der allerede var udpeget til at 
være Hjælpeforeningens Præsident- 
inde, sammen med sine to rådgivere, 
Zina D. H. Young og Elizabeth Ann 
Whitney samt syv andre "ledende 



søstre" at besøge wardene og kolo- 
nierne, hvorved de fornyede en dyre- 
bar arv for de kvinder, som erindrede 
Nauvoo, og for de andre søstre, som 
for nylig var blevet omvendt til Kirken, 
og som alle ville være lige interes- 
serede i at få deres egen organisa- 
tion. 

I 1868, da den vidtrækkende op- 
gave blev givet til Eliza R. Snow og 
hendes hjælpere, var der gået 24 år 
siden den dag, da søster Snow som 
sekretær havde skrevet referat af det 
sidste officielle møde i Nauvoo, Il- 
linois, den 16. marts, 1844. Det møde 
afsluttede to års samling af søstrene 
i byen ved floden, hvor de havde hørt 
profeten Joseph Smith's røst, da han 
organiserede den eneste hjælpe- 
organisation i Kirken, der blev oprettet 
i hans levetid. 

Efter store vanskeligheder og me- 
gen tragedie rullede vognene i februar 
1846 ud af Nauvoo, satte kursen mod 
vest og krydsede den tilfrosne Missis- 
sippi-flod. 

Og hvad med Hjælpeforeningen i 
dette udvandringstidsrum, før de første 
vogne — og de tusinder, der fulgte 
efter — var opstillet i kreds i fæstnin- 
gen ved bjergdalen? 

Søstrene, som var oplærte og er- 
farne i barmhjertighedsarbejde, plejede 
venligt de syge, gav de sultne at spise 



og trøstede dem, som sørgede over 
at være blevet skilt fra deres kære 
og fra deres hjem. Søstrene mødtes i 
små grupper, som nu tiden og vente- 
perioderne efter karavanerne tillod; 
ofte sang de sammen, deres stemmer 
lød over de øde sletter, således som 
de engang havde lydt i byen ved flo- 
den, hvor nu deres hjem lå i ruiner. 
Mange medlemmer i de første organi- 
sationer sang om deres tro på det 
gengivne Evangelium på deres vej 
over sletterne: "Mon vi skal græde, 
om vor lod er hård — nej, o nej, alt 
er vel . . . alt er vel." 

Der blev afholdt vidnesbyrdsmøder 
ved lejrbålene, og de kvinder, hvis 
tanker vendte sig mod vest, erindrede 
sig Hjælpeforeningen, dens forskrifter 
og dens arbejde. I Winter Quarters 
ledede Elizabeth Ann Whitney, som 
havde været 2. rådgiver i Nauvoo, 
nogle få møder, hvor de tilstede- 
værende søstre glædede sig og gav 
udtryk for taknemmelighed over deres 
arv. 

I Dalen ved Den store Saltsø blev 
der oprettet faste Hjælpeforenings- 
organisationer så tidligt som i 1851, 
kun fire år efter, at de første vogne 
var ankommet — og endnu tidligere 
havde man holdt "uformelle" møder, 
der nærmest blev betegnet som "sam- 
menkomster". En organisation og en 



50 




Hjælpeforeningen 
erindrer sin arv og 
glæder sig til en 
forøgelse af dens 
velsignelser i mange 
nationer 



VESTA P. CRAWFORD 

Medredaktør af The Relief Society 

Magazine 



w Et fyrtårn ©g en ledestjerne" 



bestemt livsform var blevet så fast en 
del af søstrenes liv, så de ikke kunne 
glemme det, selv i de vanskelige tider, 
hvor man havde det største besvær 
med at skaffe føde og husly. I årene 
1852—57 og helt ind i det næste tiår, 
voksede organisationerne i dalen, 
havde fremgang og blev et lys og et 
fyrtårn og en vejledning for kvinderne. 

Nogle af grupperne udførte mange 
forskellige slags håndarbejde, og 
andre studerede "alle de bøger, der 
var til rådighed" selv på dette tidlige 
tidspunkt, og "lejede en uddannet 
mand til at give stereoskopiske 
forelæsninger og vise scenerier, land- 
skaber, fra verden". I nogle organisa- 
tioner var der orgelmusik og "mægtig 
sang af søstrene". Under møderne 
glædede søstrene sig over at kunne 
bære vidnesbyrd om de velsignelser, 
de fik gennem Hjælpeforeningen. Ved 
år 1858 var Hjælpeforeningen blevet 
organiseret i ti Salt Lake City warder, 
i Ogden, Provo, Spanish Fork og 
Nephi. Langs højene og i de grønne 
dale, der lå omgivet af Wasatch Moun- 
tains, blomstrede Hjælpeforeningen, 
og nogle af søstrene sagde til hin- 
anden: "Det er næsten som i Nau- 
voo." 

Men der var hundreder af kvinder, 
som aldrig havde overværet et Hjælpe- 
foreningsmøde, og i de vidtstrakte kolo- 



nier var der kun nogle få, der havde 
set Præsidentinde Emma Smith præ- 
sidere i Nauvoo — og meget få havde 
set den første sekretær, Eliza R. Snow's 
hånd bevæge sig over papiret, når 
hun nedskrev de udødelige ord i de 
første referatbøger; i de fjerntliggende 
kolonier havde kun nogle få hørt Pro- 
fetens formaning. 

I løbet af året 1 868, da de organise- 
rende søstre rejste på "temmelig gode 
veje" og "temmelig dårlige veje" til de 
fjerntliggende landsbyer, gik tenden- 
sen imod at samle de organisationer, 
der allerede var dannet og de grup- 
per af søstre, som var rede til sam- 
arbejde og give hånd og hjerte til det 
ædle arbejde, som kvinder kan ud- 
føre. 

1 1868 var der gået 26 år, siden 
Hjælpeforeningen var oprettet. En pige, 
som var født i de sidste Nauvoo-år, var 
nu en voksen kvinde, sandsynligvis en 
moder og husmoder i et hjem "hist i 
vest". Kirken var 38 år gammel; der 
var gået 21 år, siden de første vogne 
var rumlet gennem en kløft i bjergene 
og de, som var med disse første vogne 
så deres fremtidige hjem "hist i vest". 

Det var på den tid, man sendte 
missionærer i hundredevis til de euro- 
pæiske lande og Stillehavsøerne; det 
var på den tid, man byggede templer: 
de hellige, som erindrede den første 



hellige bygning iKirtland, og det faldne 
tempel i Nauvoo, havde lagt hjørneste- 
nen til Salt Lake Templet, og i andre 
kolonier sagde man, at "der snart ville 
ligge et tempel på denne høj". Det var 
8 år efter, at det sidste af de hårdt- 
prøvede, men sejrende håndkærrehold 
var kommet til Dalen. 

I det år, hvor de "ledende søstre" 
begyndte deres rejser til de "fjernt- 
liggende" kolonier, var mange af disse 
kolonier, som var grundlagt først i 
tredserne, stadig på begyndelsessta- 
diet med hensyn til boligbyggeri: 
bjælkehytter, lerhytter, huler på bjerg- 
siderne. Der fortælles en beretning, 
at da apostlen George A.Smith i be- 
gyndelsen af tredserne rejste i tus- 
mørket til en "sydligt beliggende ko- 
loni" så han pludseligt hovedet af en 
mand dukke op fra jorden foran vog- 
nen, og manden råbte med ophidset 
stemme: "Stop! Stop! De må ikke 
køre over mit hus!" 

Præsidentinde Eliza R. Snow og de 
"ledende søstre" rejste til byerne 
langs vandløbene, til de små lands- 
byer, der lå usikkert anbragt på bjerg- 
siderne, til bosteder, der kun bestod 
af små klynger hytter, ja, selv til de 
"mindste flækker, man kunne regne 
med" rejste disse organisatorer for 
Hjælpeforeningen for at fuldføre deres 
opgave, når som helst og hvor som 



51 



helst det blot var muligt at komme 
frem, pr. vogn, pr. hesteryg, somme- 
tider til fods noget af vejen. 

Præsidentinde Eliza R.Snow var 
64 år gammel i 1868. Hun havde været 
medlem af Kirken siden 1835. Hengiven 
og ædelmodigt gav hun af sin person- 
lige arv "et temmelig stort beløb" til 
opbygningen af Kirtland-templet. Al- 
lerede som ganske ung havde hun et 
enestående kendskab til Bibelen, og 
hendes "litterære arbejder" havde op- 
nået anseelse endnu før hun blev 
skolelærerinde, lærerinde og en ån- 
deligt indstillet leder for kvinderne i 
Nauvoo. Under flugten lærte hun at 
drive et spand okser og "arbejdede 
uophørligt i Zion's lejre". I 1856 blev 
hendes første bind digte udgivet i 
Liverpool, England. Hendes prægtige, 
doktrinære hymne "O, min Fader", var 
Præsident Brigham Young's yndlings- 
sang, og han bad ofte om at få den 
sunget i de helliges forsamlinger. 

Sammen med Præsidentinde Eliza 
R. Snow under de fleste af hendes 
"organiseringsrejser" til kolonierne 
var hendes elskede rådgivere, Zina D. 
H.Young og Elizabeth Ann Whitney. 
Zina, som var født i 1821 og sluttede 
sig til Kirken i 1835, fulgte sammen 
med sin fader og hans familie de første 
emigrationer i Kirken. Som en kvinde 
med bemærkelsesværdig, åndelig 
indsigt og strålende energi stod hun 
i spidsen for mange særlige opgaver 
i Hjælpeforeningen. 

Elizabeth Ann Whitney, et af Kir- 
kens første medlemmer, født i 1800, 
var den ældste af de tre søstre i præ- 
sidentskabet i 1868. Hun havde været 
2. rådgiver i Nauvoo, og var en af de 
mest trofaste af de søstre, der lagde 
grunden til Hjælpeforeningens arbejde. 
En anden af de "ti ledende søstre", 
som rejste på kryds og tværs af De- 
seret for at organisere og overvåge 
Hjælpeforeningerne, var Bathsheba 
W.Smith, det yngste tilstedeværende 
medlem ved det første møde i Nauvoo, 
som var bestemt til at overleve næsten 
alle de cirka 1300 kvinder, som blev 
medlemmer før flugten fra Nauvoo. 
Bathsheba blev Præsidentinde for 
Hjælpeforeningen i 1901 og virkede 
som sådan til sin død i 1910. 

Med disse særprægede kvinder på 
besøg hos nybyggerne, organiserende, 
opmuntrende, inspirerende lærerne, 



XANTIPPE 
Lamprokles sagde til sin fader Sokrates: 

Det er ganske vist sandt, at min moder har gjort tusinde ting for mig; men hun er 
altid i et så ubehageligt lune, at ingen kan holde hende ud. 

Min søn, svarede Sokrates, tror du at det altid har været let for din moder at holde 
dig ud,ligefradu var en lille dreng. Har hun ikke båret tusinde ubehageligheder, mens 
hun plejede dig dag og nat? Kan du efter alt det få dig selv til at tro, at hun ikke 
elsker dig? Det kan være rigtigt nok, at hun elsker mig, sagde Lamprokles. 
Du ved altså, at din moder elsker dig, svarede Sokrates; du ved, at hvis du er syg, 
tilbringer hun sine dage og nætter med at pleje dig; og alligevel vover du at beklage 
dig over hendes humør! Åh, min søn, hvis du er klog, så vil du føle anderledes for 
hende. Hvis andre mennesker kendte din utaknemmelighed imod din moder, ville 
de hade dig, og du ville ikke have en eneste ven. Hvordan ville du nemlig være i 
stand til at elske dine venner, når du ikke engang elsker din egen moder? 
Xenophon (ca. 355 f. Kr.) 



ville scenerne, der udspilledes på for- 
samlingsstederne og de livfulde ta- 
bleauer ved mødernes afholdelser 
længe blive huskede. 

En søster, som boede "midt i ter- 
ritoriet", refererede en oplevelse, som 
deltes af hundreder eftersom organisa- 
tionen fortsatte gennem dage og år: 

"Jeg kørte ind fra marken, idet jeg 
fulgte vejen langs bjergskråningen og 
da jeg kom til det sted, hvor jeg kunne 
se modehuset, stod der små og store 
vogne og rideheste tæt sammen langs 
gærdet, og kvinder kom gående gen- 
nem salvie-krattet ivrigt diskuterende. 

Jeg havde aldrig set noget lignende 
siden Nauvoos dage; men dengang 
var det i et grønt og regnfuldt land, 
dette var en blomstring i ørkenen." 

En søster fra Fillmore sagde: "Jeg 
var alene i det fjerne nybyggerland, 
men to skønne begivenheder lyste op i 
mit liv; den ene var den første gang, 
min syrenbusk blomstrede, og den 
anden var organiseringen af Hjælpe- 
foreningen." 

På den tid, da "de organiserende 
søstre" nåede Gunnison, i Sanpitch- 
dalen, havde søstrene været organi- 
seret i over ét år, og havde holdt to 
møder om måneden "et bønnemøde 
og et arbejdsmøde". I Fayette, en 
landsby ved bredden af Sevier River, 
fandt "søstrene fra Salt Lake", at 
søstrene allerede var travlt beskæf- 
tiget med håndarbejder og med at 
hjælpe hinanden med gode råd an- 
gående husførelsen. "Clara Mellor 
Hill var ekspert i at lave surdej, som 
hun gavmildt delte med alle 'som en 
begyndelse' ", og Polly Benson Bar- 
tholomew" var en kunstner i at væve 



skønne uldne tæpper, gulvtæpper og 
sengetæpper". 

Vidnesbyrdsmøderne var en glæde 
for de besøgende og en anledning for 
søstrene til at give udtryk for den tak- 
nemmelighed, nogle af dem følte ved 
at se deres arv genopstå. En søster 
sagde, at hun havde været så optaget 
af at lære landets skikke og natur at 
kende — det tidlige og sildige snefald, 
vindenes retning, hvorledes hun skulle 
skaffe vand til haven, de utallige op- 
gaver i hjemmet — så hun næsten helt 
havde glemt Hjælpeforeningen. For 
hende var organiseringen en gengi- 
velse af håndtryk og enighed — søster- 
skabets styrke og skønhed — en an- 
ledning til at lære Evangeliets forskrif- 
ter grundigere, og at oplære sine hæn- 
der i husførelsens kunst og nyttige 
håndarbejder og husflid. 

Årene efter 1868 var mere end en 
tid for genoprettelse af de begynd- 
elser, der blev gjort i Nauvoo og 
spredning af de former, der allerede 
var opstillet, end de var en tid for 
udvidelse af grænserne; de var i ånd 
og resultater en forudsigelse om den 
tid, vi nu lever i, da søstrene i mange 
lande har fundet svaret på deres 
længsel efter kammeratskab, oplivelse, 
lærdom, inspiration og vejledning 
i deres hænders værk, for retnings- 
anvisning i deres tjeneste, for oplys- 
ning i deres hjem og for lys langs 
vejen til evigt liv. Ligesom kvinderne i 
1 842 er kvinderne i 1 968 sande arvinger 
af det, som profeten Joseph Smith 
lovede søstrene: "Hvis I lever op til 
disse principper, hvor stor og hvor 
herlig skal da ikke jeres belønning 
blive i det celestiale rige." 



52 



Indsigt i Undervisningen 



Inspiration 



AF LOWELL L. BENNION 



"Og på grund af jeres flid, jeres tro og jeres 
tålmodighed i at dyrke ordet, så det må kunne slå rod i 
jer, skal I lidt efter lidt plukke frugten deraf, som er ganske 
dejlig, ja, sødere end alt, hvad der er sødt og hvidere end 
alt, hvad der er hvidt, ja, og renere end alt, hvad der er 
rent; og I skal gøre jer tilgode med denne frugt, til I er 
mætte, så I ikke sulter og heller ikke tørster." (Alma 32 : 42) 

Jesu Kristi Evangelium er givet mennesket til tilfredsstil- 
lelse af hans hunger, til at stille hans tørst, til at give hans 
tilværelse mening og til at give ham håb i livets tragedier. 
Evangeliet er en kilde til tro, tillid og fred. Gennem dets 
lærdomme finder mennesket mod til at indrømme sine 
nederlag, overvinde synd og til at leve med menneskets 
yderste hjælpeløshed før døden. Evangeliet har noget til 
ethvert menneske: håb for synderen, værdighed til den 
fattige i ånden, ydmyghed for dem, der har magt og rigdom. 

Unge og gamle kommer til Søndagsskolen for at lære 
Guds ord, for at blive styrket i deres tro, for at finde styrke 
og den nødvendige vejledning til at kæmpe livets kamp. 
De renser sig på legeme og sind, tager deres bedste tøj 
på og kommer med en god ånd. De mødes sædvanligvis 
om morgenen på Herrens Dag. De kommer med store for- 
ventninger. De søger livets brød. 

Søndagsskolens lærer må ikke tilintetgøre deres for- 
håbninger. Hans mål bør overstige rationel diskussion, 
analyse af ideer og problemer, hvilket altsammen er godt 
og på sin plads. Som yderligere mål skal han have dette, 
at hans elever skal forlade klassen inspireret, ansporet, 
som født på ny, fornyet i troen. 

Klassen må ikke geråde i uenighed, heller ikke i lige- 
gyldig diskussion, ikke engang i hede debatter. Enhver 
elev i enhver klasse har ret til at kunne forlade værelset 
med en ny ånd. 

Det betyder slet ikke, at i en søndagsskoleklasse er 



alting så "sødt" og lyst, og at man aldrig taler om det 
virkelige og hårde liv. En eller anden har rammende sagt, 
at "religionens formål er at tilfredsstille de hjemsøgte og 
hjemsøge de veltilfredse". 

Og sandt er det, at det er essensen af den religion, som 
Jesus og Hans apostle forkyndte. De var hurtige til at 
afsløre hykleri, til at revse deres eget folk for synd, til at 
forudsige den ulykke, der følger med uretfærdighed. Men 
selv i deres voldsomste fordømmelse var der næsten altid 
en opmuntrende bemærkning, en bøn om retfærdig be- 
stræbelse. 

"Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er 
eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som 
sne. . ." (Es. 1 :18). 

"Spar mig dog for eders larmende sang, eders har- 
peklang hører jeg ikke. Nej, ret skal vælde frem som vand 
og retfærd som svulmende bæk. " (Amos 5 : 23—24). 

Apostlen Paulus slutter ganske karakteristisk, efter at 
have foreholdt Korinterne deres synder: 

"I øvrigt, brødre, glæd jer, vær fuldt beredte, lad jer 
formane, vær enige, hold fred, så skal kærlighedens og 
fredens Gud være med eder" (2. Kor. 13:11). 

En god søndagsskolelektie slutter ligeledes med en 
konstruktiv bemærkning; den opbygger troen; den ansporer 
til retfærdighed; den fører til overvejelse, til beslutning og 
til handling. En lærer skal arbejde med dette for øje og 
reservere lidt af tiden at hæve klassens synskreds — hvis 
det er det, den trænger til. 

Denne inspirerende og åndelige egenskab må ikke 
være en politur, der kunstigt tilføres ved klassens slutning, 
ikke engang ved at bære et vidnesbyrd. Den må hellere 
gennemsyre lektiestoffet og vokse frem af dagens under- 
visning, ærligtog naturligt. 



53 



Rejser mellem 
Nephi og Zarahemla 



AF MARION D. HANKS 

AF DE HALVFJERDS' FØRSTE RÅD 



NEPHI 

2 Nephi 5:5-9 



Læs først: 1 Nephi 1 A, 5, 8, 1 8-20 
1 Nephi 2:2-4, 19,20 

1 Nephi 18:8,23. 

2 Nephi 5:5-9 



ZARAHEMLA 
Omni 1:12-19 



NEPHI 



Nephis konger i pe- 
rioden linje 3—6: 

1. Zeniff 

Mosiah 7:9, 21,22 

2. Noa 
Mosiah 1 1 :1 

3. Limhi 
Mosiah 19:26 



(1) Mosiah leder gruppe fra Nephi. De opdager Mulekiter i Zarahemla og 
forener sig med dem; Mosiah bliver konge. Omni 12—15, 19. 

(2) Ekspedition til Nephi slår fejl grundet indre strid. Omni 27, 28. 

(3) Zeniff leder ekspedition til Nephi. Bliver vasalkonge. Omni 29; Mosiah. 

(4) Ammon leder en gruppe på 16, der søger oplysning om Zeniff's gruppe. 
Planlægger udfrielse af et folk, der nu ledes af Limhi, fra trældom. 
Mosiah 7:2 ff. 

(5) Limhi fortæller Ammon om 43 mænd, hvem det ikke lykkedes at finde 
Zarahemla, men derimod Jarediternes land — nu uddødt. Ekspeditionen 
bringer 24 guldplader med sig tilbage. 

Mosiah 8:7-9; 28:11-17; Ether 1 :2. 

(6) Limhi's folk flygter til Zarahemla. Mosiah 22: 1 1 -1 3. 

(7) Alma's tilhængere (en af Noas præster, omvendt af Abinadi) kommer 
til Zarahemla. Mosiah 24:20-25. 

(8) Mosiah's omvendte sønner tager på mission til Nephi. 
Mosiah 27:8-20, 32; 28:1-9. 

(9) Alma, den yngre, omvendes. Bliver leder og lærer. 



ZARAHEMLA 



► 




Zarahem 


las konger i 


perioden linje 1—9: 


1. 


Mosiah 




Omni 19 


2. 


Benjamin 




Omni 23 


3. 


Mosiah 




Mosiah 6:3 



54 



En kendt forfatter, der har skrevet om Mormons 
Bog og kommenterede dens indviklede beskaffenhed, be- 
mærkede, at den gamle beretning var "overordentlig om- 
fattende". At dette er sandt, attesteres af mange første- 
gangslæsere af bogen, som har fundet det vanskeligt at 
følge de talrige emigrationer, ekspeditioner, skriftmæssige 
forfalskninger, tilbagevisende handlinger og andre ind- 
viklede intriger, der findes så mange af i dette store bind 
hellig skrift. Nedenstående oversigt har vist sig at være 
nyttigt for mange unge (og også ældre) studerende, idet 
den præsenterer et forståeligt billede af nogle af de vigtige 
udviklinger i bogen. 

Skemaet har absolut intet at gøre med korrelation af 
stederne i Mormons Bog til regional eller global geografi. 
Det har heller ikke noget at gøre med den relative lokalise- 
ring af de steder, der er navngivet i bogen, selv om man 
kan konstatere dem ud fra selve bogen. Det viser sim- 
pelthen Nephi og Zarahemla som to handlingscentre, mel- 
lem hvilke, omkring hvilke og i forbindelse med hvilke 
mange af begivenhederne i Mormons Bog finder sted. 
Skemaet er begrænset i sine hensigter og formål. Det 
fremkommer ikke med nye eller overraskende oplysninger 
eller udfordringer til den grundige gransker af Mormons 
Bog, men det er beregnet til at skulle hjælpe en læser 
med at holde fast ved historiens røde tråd gennem folkets 
bevægelser. 

Mormons Bogs hjerte, liv, sjæl og styrke er dens for- 
underlige, åndelige lærdomme og dens betimelige, person- 
lige lære om livet og om livsførelse. Alle andre sider af 
den eller forsøg på at forstå og forkynde den er efter min 
mening underordnede og biting ved siden af disse. Bogens 
store sandheder og lærdomme bør vi til stadighed studere, 
for at vi kan ". . . sammenligne dem med os, for at de kan 
blive til vort gavn og til kundskab for os". Dette skema 
viser en del af det historiske skelet, hvorpå disse sand- 
heder er opbygget. 

Omkring år 600 f.Kr. blev profeten Lehi velsignet af 
Herren med et syn om den forestående tilintetgørelse af 
Jerusalem og dens indbyggere. Lehi drog omkring blandt 
folket for at advare dem, men de blev vrede på ham, spot- 
tede ham og forsøgte at dræbe ham. Ifølge befaling fra 
Herren til at forlade landet førte Lehi dem, som ville følge 
ham, bort fra Jerusalem — ud at søge efter det forjættede 
land, som Herren havde lovet dem. 

Efter megen strejfen om i ørkenen byggede de et skib, 
hvori det lykkedes dem at nå dette forjættede land. Efter 
en periode med strid og misfornøjelse blandt Lehi's sønner, 
fik Nephi og andre formaning fra Herren til at flygte fra de 
ældre brødre, Laman og Lemuel. Ude i ørkenen slog de 
sig ned et sted, som de kaldte "Nephi", byggede et tempel 
og grundlagde et af de mest betydningsfulde områder i 
Mormons Bog. 

Cirka 400 år senere blev Nephis land gennemsyret af 
ugudelighed, og en Guds mand ved navn Mosiah, hvem 
Herren havde formanet til at flygte fra Nephi, førte sine 
tilhængere ud i ørkenen, hvor de opdagede landet "Zara- 
hemla". Det folk, som på den tid beboede Zarahemlas 
Jerusalem nogle få år efter, at Lehi's gruppe havde forladt 
land, hed mulekiterne (det var et folk, som havde forladt 



den, men helt uafhængigt af dem), "...Zarahemlas og 
Mosiahs folk blev forenet, og Mosiah blev udråbt til 
konge." (Omni 1 9.) (Se skemaet, linje nr. 1 .) 

Nogen tid senere, under Mosiah's regering, var der 
en gruppe eventyrere, "der ønskede at komme i besiddelse 
af deres arveland", og som derfor satte sig for at finde 
Nephis land. (Omni 27.) Denne ekspedition mislykkedes 
på grund af indre stridigheder, og de overlevende vendte 
tilbage til Zarahemla. (Se skemaet, linje nr. 2.) 

Kort tid senere dannede Zeniff, et medlem af den 
forrige, mislykkede ekspedition, en andet gruppe, som 
han førte til Nephis land. Zeniff, som var "ivrig efter at 
komme i besiddelse af landet", sluttede forbund med 
lamanitemes konge (som besad landet), og blev en slags 
vasalkonge. (Se skemaet, linje nr. 3.) (Den fuldstændige 
beretning om Zeniff og hans efterfølgere og deres folk i 
denne periode, står i Mosiah, kap. 9—22.) 

Efter Zeniff's død blev hans søn Noa konge. Gennem 
sin liderlighed og troløshed førte han sit folk ind på 
onde veje og derefter til underkastelse og trældom. Pro- 
feten Abinadi blev sendt til dem for at advare dem, men 
blev dræbt af kong Noa — dog ikke før han havde fuldendt 
sin mission og havde rørt en af Noa's ugudelige præster, 
Alma's hjerte. Alma blev omvendt, prøvede at beskytte 
Abinadi, og blev drevet ud i ørkenen, hvor han forkyndte 
Evangeliet og grundlagde Kirken. 

Da Noa døde, blev hans søn Limhi, en "retfærdig 
mand", konge over Nephis land, hvor han fandt sit folk 
i ligefremt slaveri, som Noa havde påført dem. 

Medens denne periode af historien fandt sted i Nephis 
land, havde der fundet mange begivenheder sted i Zara- 
hemlas land. Den første Mosiah var død og var blevet efter- 
fulgt af sin søn, den store kong Benjamin, der ligesom sin 
fader regerede i retfærdighed. Da Benjamin døde, blev 
han efterfulgt af sin søn, kong Mosiah, som altså var 
sønnesøn af den første Mosiah. 

Under den yngre Mosiah's regering blev der dannet 
en ekspedition, der skulle undersøge Nephis land og finde 
ud af, hvad der var blevet af Zeniff og hans gruppe, efter- 
som man ikke havde hørt et ord fra dem, siden de drog 
af sted på deres rejse under den første Mosiah. Denne 
ekspedition på 16 personer blev ledet af Ammon, "en 
stærk og mægtig mand", som førte dem til Nephi. Dette 
fandt sted, medens Limhi regerede i landet. Ammon for- 
talte Limhi om de begivenheder, der havde fundet sted i 
Zarahemla og hørte til gengæld Limhi berette den sørgelige 
historie om Zeniff, Noa og deres folk. De to begyndte 
at planlægge flugt for Limhi's folk. (Se skemaet, linje 
nr.4.) 

I løbet af deres samtale fortalte Limhi Ammon om 
en ekspedition, han havde udsendt for at finde Zara- 
hemla, så han kunne forløse sit folk fra deres trældom. 
Den ekspedition fandt ikke Zarahemla, men vendte tilbage 
og fortalte, at de havde fundet et land, hvor der engang 
havde boet et mægtigt folk. De bragte med sig 24 guld- 
plader, som indeholdt beretningen om dette nu uddøde 
folk (Jarediterne). (Se skemaet, linje nr. 5.) 

Limhi og hans folk undslap og blev af Ammon's gruppe 
ført tilbage til Zarahemla. (Se skemaet, linje nr. 6.) 



55 



Alma førte sin gruppe af tilhængere og omvendte sam- 
men med folket i Zarahemla. (Alma's historie findes i 
Mosiah, kap. 23—24.) (Se skemaet, linje nr. 7.) 

I Zarahemla forlod sønnerne af den yngre Mosiah 
troen og blev "de skammeligste af alle syndere". Alma's 
søn, som også hed Alma, forenede sig med dem i forsøg 
på at tilintetgøre Kirken. En engel blev sendt for at standse 
den yngre Alma og Mosiah's sønner; de blev omvendt og 
søgte at oprette den skade, de havde tilføjet Kirken. 

Mosiah's sønner var enige om at afslå at være konger; 
i stedet for rejste de på mission blandt lamaniterne, deres 
traditionelle fjender, i Nephis land. (Se skemaet, linje 
nr.8.) 

Alma den yngre blev Kirkens overhoved og landets 



overdommer men afgav dette embede for at kunne for- 
kynde Evangeliet. (Se skemaet, linje nr. 9.) 

Mosiah's sønner førte dem, de omvendte, tilbage til 
Zarahemla. (Se skemaet, linje nr. 1 0.) 

Der gik lang tid med strid mellem Guds folk i Zara- 
hemla og deres modstandere i Nephis land. Frelseren be- 
søgte dem i Bountiful (Overflødighedens land) nær Zara- 
hemla, hvor de havde samlet sig ved templet. Der var fred 
i landet i 200 år, men så begyndte ugudeligheden igen, 
striden fortsatte og endelig kom udryddelseskrigen. Mo- 
roni fuldendte de optegnelser, hans fader, Mormon, 
havde overgivet i hans varetægt, og han anbragte dem i 
en stenkiste i højens side. 1400 år senere vendte han 
tilbage og førte Profeten Joseph Smith til deres skjulested. 



Simplice 




£ 



Darwin K. Wolford 



^ 



Pr 

J i 



rrr 



rrj 

j j jfj 



F 



f 



3E 



¥ 



r 




wm 



i J J 



IAJ 



jt 



P 



nx: 



Nadververs for marts måned 



Senior-Søndagsskolen: 

„Og det skete, da Han havde sat sig 
til bords sammen med dem, tog Han 
brødet, velsignede og brød det og 
gav dem det." 

(Lukas 24:30) 



Junior-Søndagsskolen: 

„Og Han tog et brød, takkede og brød 
det, gav dem det og sagde: „Dette 
er mit legeme, som gives for jer; gør 
dette til ihukommelse af mig!" 

(Lukas 22:19) 



56 





GENEALOGI 



GENEALOGI 




Det evige må 



Herrens plan for en fuldkommen regering er den 
patriarkalske orden, hvad der betyder at det er faderen 
som hersker. Enhver trofast fader vil præsidere over sine 
egne børn og sine børns børn lige til den sidste generation. 
De vil adlyde hans råd og arbejde sammen i fuld harmoni. 
Ethvert trofast barn vil som fader præsidere over sine 
efterkommere til den sidste generation. Når "det som er 
fuldkomment er kommet", vil det være sådan at familierne 
herefter vil være organiseret i fuldkommen lov og orden. 

Dette betyder ikke, at faderen skal udøve tyrannisk 
herredømme, heller ikke indebærer det, at faderen vilkår- 
ligt vil træffe alle beslutninger. Hvad det betyder er, at den 
pågældende fader vil lære at være kristuslignende i sin 
families styrende orden, så familien kan elske og ære 
deres fader og mand og vil ønske at være i overensstem- 
melse med hans ønsker, fordi hans råd er retfærdige og 
rigtige. Den fader, som er fuld af kærlighed til sin hustru 
og sine børn, vil herske over dem i kærlighed og hengi- 
venhed. 

Profeten Joseph Smith lærte os: "Faderen kaldte alle 
ånder frem for sig ved menneskets skabelse, og organise- 
rede dem. Han (Adam) er overhovedet og fik at vide at han 
skulle formere sig. Nøglerne blev først givet til ham og af 
ham til andre. Han må aflægge regnskab for sin forvalt- 
ning, og de må gøre det over for ham. Kristus er den Store 
Højpræst, og Adam er næst efter Ham." (D. H. C. 3 : 387) 

Mikael (eller Adam) var altså fra begyndelsen valgt til 
at stå i spidsen for hele den menneskelige familie som 
deres fyrste, og han fik nøglerne til deres frelse under 
Sønnens, den Helliges, råd og vejledning. 

Herren åbenbarede for Profeten Joseph Smith, at Adam 



havde samlet alle sine trofaste sønner og døtre, tilligemed 
deres familier, og givet dem en patriarkalsk velsignelse, 
eller en faders velsignelse, forud for sin (Adams) død. I 
henhold til skriftens ord: "Tre år før sin død kaldte Adam 
Seth, Enos, Kenan, Mahalaleel, Jared, Enok og Metusalem, 
som alle var højpræster, til sig sammen med de øvrige af 
sine efterkommere, der var retfærdige, i dalen Adam-ondi- 
Ahman og gav dem dér sin sidste velsignelse. 

Og Herren viste sig for dem, og de stod op og velsig- 
nede Adam og kaldte ham Mikael, fyrsten, ærkeengelen. 

Og Herren trøstede Adam og sagde til ham: Jeg har sat 
dig til at være hovedet — mange folk skal komme af dig, og 
du skal være en fyrste over dem evindelig. 

Og Adam stod op midt i forsamlingen, og selv om han 
var nedbøjet af alder, forudsagde han, fuld af den Hellig- 
ånd, hvad der skulle ske hans efterkommere til sidste 
slægtled. 

Alt dette blev skrevet i Enoks bog og skal åbenbares i 
rette tid. " (Lære og Pagter 1 07 : 53-57) 

Adam kaldes sommetider den Gamle af Dage, hvad der 
betyder det ældste menneske. Før Frelserens andet komme 
vil der være en tid med stor ødelæggelse på jorden, 
familier skal blive splittet i blodig strid, og krige mellem 
alle nationer vil rase, indtil troner er omstyrtet. 

Skriften siger, at der ikke vil være nogen fred. Krige, 
ildebrande, jordskælv og pest skal følge efter hinanden, 
"indtil den Gamle af Dage kommer, så vil dommen komme 
til de hellige." 

Profeten Joseph Smith forklarede endvidere, at vor 
fader Adam (eller Mikael) vil kalde sine børn sammen og 
holde et stort råd med dem for at forberede dem til Men- 



57 



neskesønnens komme. Foran deres store Første Præsident 
må alle, som har særlige nøgler eller ansvar, rejse sig og 
aflægge beretning om deres forvaltning. 

Den 17. december 1833 gav Profeten Joseph Smith 
"ved syn og profetiens ånd" en velsignelse til sin fader, 
Joseph Smith, Sr. I denne velsignelse, som er nedskrevet 
af Oliver Cowdery, står der: "Således talte seeren, og det 
er de ord, der faldt fra hans læber, medens den Almæg- 
tiges syner var åbne for hans øjne: Velsignet er min fader 
af Herren, thi han skal stå midt imellem sine efterkom- 
mere ... og skal af dem blive kaldt fyrste over dem og skal 
regnes blandt dem, som har ret til det patriarkalske Præste- 
dømme, ja dette embedes nøgler. Thi ligesom Adam vil han 
samle sine efterkommere; og den forsamling, som Adam 
sammenkaldte, skal være et eksempel for min fader . . . 

Således skal det gå med min fader: han vil blive kaldt 
fyrste over sine efterkommere og have nøglerne til det 
patriarkalske Præstedømme over Guds rige på jorden, ja, 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og han skal sidde 
i patriarkernes forsamling, ja i råd med den Gamle af Dage 
og skal glæde sig ved sin ret og sin fuldmagt under ledelse 
af den Gamle af Dage." (Profeten Joseph Smiths Lær- 
domme, p. 44) 



Således vil det også blive for andre trofaste fædre. 
Enhver vil organisere og ordne sin egen familie og aflægge 
sin rapport til Adam. 

Profeten tilføjer: "Adam afleverer sin forvaltning til 
Kristus, den som var overgivet ham, fordi han holdt uni- 
versets nøgler, men bevarer sin stilling som overhoved for 
den menneskelige familie." (D. H. C. 3 : 387) 

At vi var organiseret i familie-organisationer, før vi kom 
her i dødeligheden, bærer skriften rigelige vidnesbyrd om. 
At vi bliver født og opdraget i familier her i dødeligheden, 
ved vi ganske bestemt, fordi vi ser beviset i vort eget liv. 
At vi vil blive organiseret i guddommelige familier under 
Præstedømmets patriarkalske orden på den anden side, 
har Herren tydeligt udtalt. Derfor ser vi en mere bestemt 
grund til hvor nødvendigt det er at søge efter vore for- 
fædre og sørge for, at arbejdet bliver udført for dem i vor 
Herres Hellige Templer. Vort sind kan begynde at se mere 
klart, hvad Profeten Joseph Smith mente, da han sagde, at 
hvis vi forsømmer dette arbejde, d.v.s. arbejdet med at 
frelse vore forfædre, gør vi det med fare for vor egen 
frelse. 




58 




Fra 
Missionens 

DON L. CHRISTENSEN 



Præsidentskab 



Den Helligånd er til, for at vi kan få forståelse 
og oplysning. "Den Helligånd har ikke et legeme af 
kød og ben, men er en person, der består af ånd. 
Om dette ikke var tilfældet, kunne den Helligånd ikke 
bo i os." (L&P. 130:22) 

Der er stor forskel på den Helligånds gave og 
den Helligånd selv. Den Helligånd har, som person, 
som medlem af Guddommen, modtaget bestemte 
opgaver og pligter fra vor Fader i Himlen. For 
eksempel bliver alt beseglingsarbejde udført ved 
forjættelsens Hellige Ånd, hvad der er den Helligånd. 

Når vor Kirkes myndigheder besøger os, hører vi 
ofte: "Må Han få Dem til virkelig af føle Evangeliets 
Ånd." Vi er sommetider ikke klar over, hvorfor 
lederne og åndelige medlemmer får os til at føle os 
lykkelige, godt tilpas og fredelige. Grunden er ingen 
anden, end at de har lært lydighed mod Himlens 
principper og derved har gjort sig fortjent til retten til 
at have den Helligånd som deres stadige ledsager. 
De har modtaget, hvad du og jeg daglig burde arbejde 
på at modtage, Trøsterens ledsagelse, en velsignelse 
som kun kommer ved, at man lever i harmoni med 
Guds lærdomme. 

" Den Helligånd åbenbarer for jer de ting som 
hører til fortiden, nutiden og den tid som kommer. Den 
gør jeres sind hurtige og levende, så de kan forstå 
Herrens værk. Jeres glæde bliver fuldstændig, når I 
ser vor Faders fodtrin, når Han går omkring blandt 
jordens indbyggere. Dette er usynligt for verden, 
men er blevet gjort synligt forde hellige." (Discourses 
of Brigham Young, p. 161) Det bekræftes, at al 
åbenbaring, hellig skrift og kundskab, som profeterne 
har fået, er kommet gennem den Helligånds 



tjenestegerning. Han bibringer os viden og 
forståelse. "Ingen kan sige: 'Jesus er Herre!' uden 
ved Helligånden." (I.Kor. 12 : 3) Og atter: "Således 
kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds 
Ånd." (I.Kor. 2: 11) Frelseren lærte os: "Men 
Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i 
mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om 
alt, hvad jeg har sagt jer. " (Johs. 1 4 : 26; L.&P. 52 : 9) 

Hvis vi opdager, at vi mangler evne til at forstå 
skriften, så har vi brug for den Helligånds indflydelse 
til at oplyse vort sind. Hvis vi opdager, at vi bliver 
hidsige, har dårlige tanker eller har et stridbart sind, 
så mangler vi den Helligånds indflydelse. Hvis vi er 
hurtige til at kritisere, taler ufordelagtigt om vore 
ledere eller vore søskende, elier retfærdiggør vore 
dårlige handlinger, så trænger vi til at underkaste os 
den Helligånds indflydelse. 

Hvis vi har den Helligånd med os, så bliver det at 
bære vidnesbyrd om dette gengivne Evangeliums 
sandhed, at Jesus er Guds Levende Søn, og at Gud 
Faderen og Hans Søn tilkendegav sig for Profeten 
Joseph Smith, noget der er let og ønskværdigt. 

Den Helligånds gave er noget andet end åndens 
gaver. "Der er en forskel mellem den Helligånd og 
den Helligånds gave. Komelius modtog den Helligånd, 
før han blev døbt, og det var Guds overbevisende 
kraft til ham om Evangeliets sandhed, men han 
kunne ikke få den Helligånds gave, førend efter at han 
var blevet døbt. Dersom han ikke havde påtaget sig 
dette tegn eller den forordning, ville den Helligånd, 
som overbeviste ham om Guds sandhed, have 
forladt ham." (Profeten Joseph Smiths Lærdomme, 
p.238) Den Helligånds gave kommer kun ved 

59 



håndspålæggelse og på betingelse af at vi lever 
retskaffent. 

Som svar på spørgsmålet: Hvorledes kan jeg 
vide, om jeg bliver ledet, vejledet eller inspireret af 
den Helligånd? er følgende vigtigt: "Hvorfor er der 
nogle af vore medlemmer, som bliver bedraget? Jo, 
fordi de mangler kundskab, fordi de mangler 
forståelse, og fordi de ikke er i harmoni med den 
Helligånd, som de har ret til at modtage gennem deres 
trofasthed og lydighed. " (Doctrines of Salvation, 
Vol. 1, p.44) "Min lære er ikke min egen, men hans, 
som sendte mig. Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal 
han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit 
eget." (Johs.7 : 16-17) "Der er nogle af Kirkens 
medlemmer, som desværre nægter at være i 
overensstemmelse med Herrens befalinger, og denne 
indstilling berøver dem den vejledning, som kommer 
fra den Helligånd. " (Answers to Gospel Questions, 
Vol. IV, p. 30) 

Hvis vi holder Herrens befalinger og gør alt hvad 
vi kan gøre, "med øjet alene henvendt på Guds ære" 
(L.&P. 4 : 5), så vil vi få tilkendegivelser om hvad der 
er rigtigt og forkert i vort hjerte. Et sikkert mønster, 
som alle burde følge, findes åbenbaret til Oliver 
Cowdery af Herren selv: "Knur ikke, min søn; thi det 
er visdom for mig, at jeg har handlet således mod 
dig. Se, du har ikke forstået det ret. Du har troet, 
at jeg ville give dig, uden at du selv gjorde dig nogen 
anstrengelse, blot du bad. Men se, jeg siger dig: 
Du må udtænke det i dit eget sind, og da må du 
adspørge mig, om det er rigtigt; og dersom det er 
rigtigt, vil jeg bevirke, at dit hjerte brænder i dig, og 
derved skal du fornemme, at det er rigtigt. 
Men er det ikke rigtigt, skal du ikke have 
sådan følelse, men dine tanker skal være så uklare, 
at du glemmer det, der var urigtigt. Derfor kan du 
ikke skrive det, der er helligt, uden det bliver givet 
dig af mig." (L.&P. 9:6-9) 

Skriften giver os ingen mulighed for at drage 
vore handlinger i tvivl. Vi er enten for vor Himmelske 
Fader eller imod Ham. Intet menneske kan vente at 
kunne mestre sin daglige gerning, med mindre han 
studerer, arbejder og forbliver lydig. Det samme 
gælder det der har med vor Fader at gøre. Vi må 
studere, forblive sande og trofaste, holde alle budene, 
gøre vore pligter som Herrens tjenere, og hvis vi 
forbliver trofaste mod hinanden, så vil den Helligånds 
indflydelse være vor stadige ledsager, og fred og 
tilfredshed vil fylde vore hjerter, og vi vil få et 
vidnesbyrd, "Vel, du gode og tro tjener, du har været 
tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget." Må Herren 
hjælpe hver eneste af os til at leve ved Ånden. 



Forts, fra side 41 

ninger og lærte dem grundlaget for en god regering. 
Han lagde grunden til lov og orden. Det var gennem 
Moses, de fik De ti Bud. De er virkelig fundamentale. 
De danner grundlag for ethvert lovsystem, der er 
opstillet til ledelse af menneskeheden. At overtræde 
dem bringer ulykke og ødelæggelse. Vejen til ugu- 
delighed begynder, når en af disse befalinger fra 
Gud overtrædes. "Men i Israel opstod der ikke mere 
en profet som Moses, hvem Herren omgikkes ansigt 
til ansigt." (5 Mos. 34 : 10.) 

Ligesom de fordums profeter så også Joseph 
Smith, den nyere tids profet, syner, modtog åben- 
baringer, forudsagde fremtiden og tolkede Skrifterne. 
Kirken ville ikke have eksisteret uden en profet. Der 
kunne ikke være blevet nogen gengivelse (af Evange- 
liet) uden disse hellige mænd, som talte, eftersom 
den Helligånd drev dem dertil. Deres magt og 
forståelse rakte ud over vor begrænsede fatteevne. 
De så forbi det slør, der skiller den synlige fra den 
usynlige verden. Hvis Joseph Smith ikke havde haft 
den indsigt, den kraft og den oplysning, han modtog 
gennem sin profetiske kaldelse, ville Mormons Bog 
ikke være kommet frem. 

Uden Mose og Elijah's syner ville der ikke være 
blevet nogen indsamling af Israel, og det tempel- 
byggeprogram, som er så karakteristisk for Kirken, 
ville ikke være blevet påbegyndt. Disse templers 
eksistens i De forenede Stater, i Canada, i Europa og 
på øerne i havet, er et alvorsfuldt vidnesbyrd om 
Sidste Dages Helliges oprigtighed, overbevisning og 
positive tro. 

Jeg tror på profeterne, den nyere tids profeter 
såvel som de fordums profeter. Vi har lyttet til deres 
ord under denne konference. Lad os huske på dem 
og må vi rette os efter de hellige befalinger, der kom- 
mer fra Gud til dem, beder jeg i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



60 




DANMARKS MORMONKOR 

På initiativ af missionspræsident Don 
L. Christensen, som havde fået ideen 
fra den Britiske Mission, hvor de har 
et lignende kor, blev der i januar 1967 
ved distriktskonferencerne oprettet et 
»Danmarks Mormonkor«, som fra marts 
måned rigtig begyndte at arbejde. 

For øjeblikket består koret af ca. 85 
medlemmer, hvoraf ca. 60 i Kobenhavn, 
medens resten er fra forskellige andre 
grene i missionen. Korets præsident er 
broder Flemming Hall, dirigent er bro- 
der Jørgen Ljungstrøm, akkompagnatør 



søster Inger Rasmussen, assisterende 
akkompagnatør søster Dorrit Ljung- 
strøm Carlsen og sekretær søster Helga 
Kock. 

Koret har i den forløbne tid arbejdet 
hårdt og har allerede nået store resul- 
tater, som vi bl. a. hørte ved efterårs- 
konferencerne i København og Aarhus, 
hvor koret medvirkede. Det er hensig- 
ten, at det skal medvirke ved alle di- 
striktskonferencer i den kommende tid. 

Koret har store planer; de håber bl. 
a. at kunne rejse på en tourné til 
Amerika om 2 år. 



Det er temmelig strenge betingelser, 
der skal opfyldes for at man kan blive 
medlem af »Danmarks Mormonkor«, og 
det er derfor et stort privilegium at 
kunne få lov til at synge i det, og det 
medfører store forpligtelser. 

Det er korets vigtigste formål at 
bringe Evangeliet ud til andre menne- 
sker gennem sang, »thi min sjæl fryder 
sig i hjertets sang, ja, de retfærdiges 
sang er som en bøn til mig, og den 
skal besvares med velsignelser på de- 
res hoveder.« (L. & P. 25:12). 

M. K. 



Taksigelsesfest i Randers 

Torsdag den 23. november var det 
amerikansk »Thanksgiving Day«, og i 
den anledning afholdt Randers Gren en 
vellykket taksigelsesfest. 
Missionærerne tilberedte en herlig mid- 
dag efter de bedste amerikanske tradi- 
tioner, og de fik mange rosende ord for 
deres kogekunst. Der serveredes kal- 
kun, fyldt med amerikansk »dressing«, 
kartoffelmos, brun sovs, blandede grønt- 
sager, tyttebær-appelsin-syltetøj og som 
dessert forskellige pie'er: æblepie, ba- 
nanacreampie og ægte pumpkinpie, la- 
vet af dansk græskar! 

Ældste Randell Christensen holdt en 
kort tale om oprindelsen til traditionen 
med taksigelsesfesten, og grenspræsi- 
dent Orla Rode Nielsen gav derefter en 
oversigt over grenens budget og holdt 
en lille formaningstale om forskellige 
punkter, hvor vi alle behøver omvendel- 
se og forbedring. 

Da det jo var torsdag - familieaften - 
samledes alle som én stor familie om et 
familieprogram under ledelse af søster 




Kirstine Nøhr. En lektie, der passede til 
anledningen, blev givet med oplæsning 
af forskellige skriftsteder i relation til 
programmet. Underholdningen bestod 
af et tankelæser-eksperiment og en ord- 
leg. 



Aftenen indledtes med bøn ved grens- 
præsident Orla Rode Nielsen og slutte- 
de med bøn ved broder Kay Nøhr. 

En aften med godt samvær og godt 
udbytte! 



61 




Ældste Harold B. Lee på lynvisit i København 



Ældste Harold B. Lee 



Ældste Harold B. Lee på lynvisit i 
København 

Ældste Harold B. Lee, seniormedlem 
af De Tolvs Råd, ankom sammen med 
sin hustru til København på gennem- 
rejse den 23. november. 

På grund af den meget knappe tid 
kunne der ikke arrangeres noget møde 
for Kirkens medlemmer, men ældste 
Lee fik lejlighed til at bese den gamle 
kirkebygning på Priorvej og den nye, 



knapt færdige, bygning på Maglegårds 
Allé i Søborg. Ældste Lee var meget im- 
poneret af den nye bygning og udtrykte 
sin glæde over de gode forhold, som 
søskende nu vil kunne mødes under. 

Ældste Lee fik også lejlighed til at se 
Kirkens Distributions Center i Vassinge- 
rød, hvor han og hans hustru blev ført 
rundt og viste megen interesse for den 
smukke nye fabriksbygning med det 
moderne udstyrede trykkeri med alt 
hvad dertil hører. 



på lynvisit i København 

Tidligere missionspræsident Edward 
H. Sorensen og søster Minnie B. Soren- 
sen var på besøg i Danmark samtidig 
og var med på turen rundt til de nye 
bygninger, både på Maglegårds Allé og 
i Vassingerød. 

Billederne viser gæsterne i lufthavnen 
i Kastrup sammen med missionspræsi- 
dent Don L. Christensen, søster Marva 
Christensen og hendes forældre, tidlige- 
re missionspræsident Edward H. Soren- 
sen og søster Minnie B. Sorensen. 



Missionærankomster: 

Følgende missionærer er 
ankommet til den danske mis- 
sion: 






31. oktober: 

Jerome Anderson fra River- 
ton, Utah, beskikket til at ar- 
bejde i Slagelse. 




Neils T. Eskeisen fra Belle- 
vue, Washington, beskikket til 
at arbejde på Amager. 



Douglas D. Horman fra Salt 
Lake City, Utah, beskikket til 
at arbejde i Frederikssund. 



Brent E. Schick fra Bounti- 

ful, Utah, beskikket til at ar- 
bejde i Silkeborg. 






14. november: 

Max Ross Mendenhall fra 

Raymond, Alberta, Canada, 
beskikket til at arbejde i Es- 
pergærde. 




Davis R. Christensen fra 

Salt Lake City, Utah, beskik- 
ket til at arbejde i Århus. 



Carolyn Andersen fra Og- 

den, Utah, beskikket til at ar- 
bejde i Horsens. 



5. december: 

Norman Robinson fra Ma- 

grath, Alberta, Canada, be- 
skikket til at arbejde i Her- 
ning. 



62 




DISTRIBUTIONS CENTRET 
i KØBENHAVN 

holdt »åbent hus« lørdag den 4. novem- 
ber og havde sendt invitation hertil ikke 
blot til Kirkens medlemmer men også til 
forretningsforbindelser og naboer i Vas- 
singerød industrikvarter. Normalt er 
virksomheden lukket om lørdagen, men 
denne dag var hele personalet i arbej- 
de, for at de besøgende kunne danne 
sig et indtryk af, hvad der laves. 
Den store, smukke, helt nye bygning 



med lyse og venlige lokaler, tip-top mo- 
derne instrumenter og maskiner - og 
bemandet udelukkende med medlem- 
mer af Kirken - 12 i tal - gjorde et 
stærkt indtryk på dem, der for første 
gang besøgte virksomheden. 

Kort fortalt betjener Distributions 
Centret 4 missioner, 14 distrikter, 80 
grene, 7.489 familier og 13.564 medlem- 
mer. Her fremstilles, opbevares og for- 
deles Kirkens litteratur og lektiemateria- 
le, og herfra forsynes grene, distrikter 



og missioner med materialer af enhver 
art. Herfra styres også oversættelsesar- 
bejdet i de fire sprogområder, der hver 
for sig ledes af en sprog-koordinator, 
for Danmarks vedkommende af str. Evy 
Simonsen. 

Distributions Centret er direkte under- 
lagt Det præsiderende Biskopråd ved 
dets europæiske repræsentant, præsi- 
dent John E. Carr, der residerer i 
Frankfurt. Ansvarshavende leder af 
Centret er Jørgen W. Schmidt. 



Missionæraf løsninger: 

Følgende missionærer er blevet hæ- 
derlig afløst fra deres arbejde i den dan- 
ske mission: 

16. december: 

Marshall Poulsen fra Salt Lake City, 
Utah, efter sidst at have arbejdet i Vejle. 

George Vernon Peterson, Jr. fra Rich- 
field, Utah, efter sidst at have arbejdet på 
Amager. 

Paul Lyman Reese fra Springville, 
Utah, efter sidst at have arbeijdet i Her- 
ning. 

Earl Melvin Ohlson fra Salt Lake City, 
Utah, efter sidst at have arbejdet i Aal- 
borg. 

Richard Earl Danley, Jr. fra Phoenix, 
Arizona, efter sidst at have arbejdet i 
Hjørring. 

Steven Leslie Harris fra Tremonton, 
Utah, efter sidst at have arbejdet i Køben- 
havn, 

Wayne Ross Magleby fra Salt Lake 
City, Utah, efter sidst at have arbejdet i 
Rødovre. 

23. december: 

Mark Theodore Wendelboe fra Las 
Vegas, Nevada, efter sidst at have ar- 
bejdet som missionssekretær. 



Bryllup i Esbjerg: 

Lørdag den 28. oktober viedes på Es- 
bjerg Rådhus broder Karl Ove Nielsen 
og søster Inge Karin Reinhardt, og der- 
efter fik det unge par Kirkens velsig- 
nelse ved distriktspræsident Verner 
Buur. Stjernen ønsker hjertelig til lykke! 
TAK ! 

Vi vil gerne sige en hjertelig tak til 
de tre trofaste søstre i Hjælpeforenin- 
gens Hovedbestyrelse, som har ydet så 
mange års tjenestegerning for søstrene 
i Den danske Mission. Søster Inger Ras- 
mussen, søster Edith Christensen og 
søster Vibekke Ves! Nielsen har arbej- 
det mange, mange timer og kærligt gi- 
vet deres tid for at styrke Hjælpefore- 
ningen i Den danske Mission. Missionen 
udtrykker sin dybtfølte tak til disse sø- 
stre for deres mange års arbejde. 

Samtidig vil vi gerne byde vor nye 
Hovedbestyrelse for Hjælpeforeningen 
velkommen, søster Jytte Linden, søster 
Tove Colvig og søster Inger Hentzen, 
som nu vil arbejde med søstrene i 




Hjælpeforeningen, og vi ønsker at de 
skal vide, at alle søstrene i Den danske 
Mission er villige til at hjælpe dem på 
enhver måde med at fremme Herrens 
værk i denne del af Hans vingård. 

Søster Marva Christensen. 



DÅB: 

Centrum Sjælland Gren: 30. september: 

Ella Egebjerg, døbt af ældste Joseph 
Roberts, håndspålæggelse ved broder 
Bent Colvig Jensen. 
Fredericia: 30. september: 

Else Anna Andersen, døbt af broder 
Knud P. Blond, håndspålæggelse ved 
broder Knud B. Andersen. 
Randers: 21. oktober: 

Gert Egon Larsen, dobt af ældste 
Kent Sorensen, håndspålæggelse ved 
ældste Thomas Harlow. 
Amager: 4. november: 

Ove Junne Jensen, døbt af ældste 
Lee Packer, håndspålæggelse ved bro- 
der Flemming Eliasen. 

Elise Ruth Anborg, døbt af ældste 
George Petersen, håndspålæggelse ved 
ældste Mark Wendelboe. 
Susanne Anborg, døbt af ældste Mark 
Wendelboe, håndpålæggelse ved sam- 
me. 

DØDSFALD: 

Aarhus: 

Den 17 oktober døde broder Arthur 
V. Haun, knap 72 år gammel, og blev 
begravet fra Kirken i Langenæs Allé d. 
21. oktober. Æret være broder Hauns 
minde! 

Søster Haun har bedt os bringe føl- 
gende: 

Min inderligste tak for al kærlig del- 
tagelse ved min kære mands død og 



begravelse og for den venlighed der 
blev vist ham under hans sygdom. 

Marie Haun. 
Århus: 

Den 4. november 1967 dode soster 
Ane Katrine Jensen, 74 år gammel. 
Æret være soster Jensens minde! 
Horsens: 

Den 21. oktober døde søster Ane So- 
phie Pedersen, 79 år gammel. Æret 
være søster Pedersens minde! 

VELSIGNELSER: 

København Gren: 5. november: 

Sven-Erik og Gerd Thomsens datter, 
Lisl Barkou Thomsen, velsignet af sin 
fader. 
Amager Gren: 5. november: 

Flemming Vilhelm Eliasens og Lis 
Hoffmann Larsen Eliasens son, David 
Flemming Eliasen, velsignet af sin fa- 
der. 

Jørn Hansens og Elise Ruth Anborgs 
son, René Anborg, velsignet af ældste 
Lee Kent Mortensen. 

ORDINATIONER: 
Esbjerg: 1. oktober: 

Knud Erik Øgård ordineret til diakon 
af broder Verner Buur. 
København Gren: 22. oktober: 

Ken Jensen ordineret til diakon af 
broder Torkil Dresso. 

Ole Petersen ordineret til diakon af 
broder Jens Kristoffersen. 



Odense: 22. oktober: 

Eigil V. D. Hansen ordineret til præst 
af broder Preben Albert Olesen. 

Carsten John Larsen ordineret til læ- 
rer af Jørgen J. Larsen. 

29. oktober; 

Palle Knudsen ordineret til diakon af 
broder Franz Orla Knudsen. 

5. november: 

Steffen Skov ordineret til præst af 
broder Erling S R Jensen. 
Randers: 22. oktobei 

Gert Egon Larsen ordineret til diakon 
af missionspræsident Don L. Christen- 
sen. 
Amager: 5. november: 

Benny Peter Jensen ordineret til dia- 
kon af broder Poul Petersen. 

12. november: 

René Gerhard Olsen ordineret til læ- 
rer af broder Henri Gerhard Olsen. 
FØDSELSDAGE: 

Vi siger i denne måned til lykke til 
følgende søskende: 
Frederikshavn: 

Carl Marinus Hansen, 70 år den 1. 
februar. 
København Gren: 

Christian Niels Nielsen, Luzernevej 
387, 75 ar den 3. februar. 
Esbjerg: 

Elna Gehring, 70 år den 3. februar. 
Århus: 

Niels Hansen, 80 år den 25. februar. 



Kirken modtager Joseph Smiths papyrnsruller. 

„Nogle papyrusruller, der engang ejedes af Profeten Joseph Smith, og som er en del af samlingen, 
der antoges brændt ved den store brand i Chicago i 1871, er igen i Kirkens hænder. 

The New York Metropolitan Museum of Art overrakte ved en højtidelighed i Den ægyptiske Sam- 
ling i musæet rullerne til præsident N. Eldon Tanner fra Det første Præsidentskab. 

I samlingen, der blev givet til Kirken, var en papyrusrulle, der blev identificeret som original 
manuskriptet, hvorfra Profeten har oversat det, der er kendt som Faksimile Nr. 1 i Abrahams Bog i 
Den kostelige Perle." 

Således står der skrevet i begyndelsen af en artikel i Church News d. 2. december 1967. 

Opdagelsen af disse gamle manuskripter har rejst ny interesse for Den kostelige Perle og er blevet 
stærkt omtalt i amerikanske aviser. 



Mere herom følger i kommende numre af Stjernen.